De kongelige
Kong Frederik vækker opsigt i en ny række videoer
Kong Frederik gør sig bemærket i både ind- og udland i de nye videoer.
De Olympiske Lege er i fuld gang. I øjeblikket er kong Frederik og dronning Mary i Paris, hvor det hele går løs. Her har de blandt andet deltaget i åbningsceremonien, hvor de ønskede de danske atleter held og lykke.
Men det er skam ikke det eneste engagement som kong Frederik har lagt i OL og de danske atleter som er med. Hvis man følger med på Kongehusets Instagram-profil, har man nemlig måske bemærket, at der den seneste tid er blevet postet en række særlige videoer med kongen.
Tidligere i år har han nemlig besøgt flere af de danske atleter, som i år repræsenterer Danmark ved OL. Her har han besøgt dem til en snak om deres sport og derudover har han selv prøvet kræfter med atleternes sportsgren.
Disse videoer har vakt stor opsigt, både blandt danskerne – men også i udlandet.
En af de atleter som har haft besøg af Hans Majestæt er BMX-rytteren Malene Kejlstrup.
Her får de to sig en snak om sporten og de omkostninger den blandt andet har haft hos Malene, der tidligere har haft brækket både begge albuer og begge fødder.
Hopper selv på cyklen
Men kong Frederik nøjes ikke med at snakke, han hopper skam også selv på BMX-cyklen, som han kalder ‘levende i styret’.
Kommentarerne til videoen er strømmet ind og der er ingen tvivl om, at kong Frederik er særdeles populær hos sit folk.
“Hold nu magle hvor Frede bare er cool laid back og engageret i de mennesker der er omkring ham og ikke i at stille op til arrangerede stive pressebilleder. Det kræver sin mand og det er han tilsyneladende allerede efter 6 måneder i (tron-)stolen. Respekt,” lyder blandt andet en kommentar, som 233 personer har liket.
“It is so nice to see King Frederik being interested in different disciplines for olimpic games. This is a great example of how LEADER should look after people. Looking forward to see even more!,” lyder det i kommentarsporet fra en udenlandsk følger.
Disse kommentarer og positive anekendelser af den danske konge er langt fra enkeltstående, også til de andre videoer i rækken, er lignende kommentarer strømmet ind.
Du kan se kong Frederiks besøg hos Malene Kejlstrup herunder: