Følg os her

De kongelige

Kongehuset bekræfter: Bliver tilgængeligt for alle danskere

Udgivet

d.

Kong Frederik1
Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Når kalenderen rammer den 14. januar 2026, præcis to år efter tronskiftet, får danskerne en helt særlig mulighed for at komme tættere på kong Frederik og hans tanker om rollen som Danmarks monark.

Kongehuset har nemlig fået lov til at udgive den digitale version af bogen KONGEORD på deres egne platforme – en gave, de har modtaget af Politikens Forlag og forfatter Jens Andersen.

Det oplyser Kongehuset.

LÆS OGSÅ  Endnu en by er afsløret: Her skal Royal Run også afholdes

KONGEORD udkom kort efter tronskiftet i 2024 og vakte stor interesse, fordi bogen giver et sjældent og åbent indblik i kongens egne refleksioner.

Nu bliver den tilgængelig for alle

Her fortæller kongen om sit motto "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark" og om de værdier, han selv ser som centrale i sit virke som landets konge. Bogen beskriver, hvordan han har grebet opgaven an, og hvilke tanker der har fulgt ham gennem de første år som regent.

Nu arbejder Kongehuset på at gøre bogen tilgængelig digitalt, så den kan læses direkte på kongehuset.dk fra januar næste år. Det betyder, at endnu flere får mulighed for at dykke ned i kongens egne ord om ansvar, fællesskab og den rolle, han er trådt ind i efter sin mor, dronning Margrethe.

For dem, der foretrækker papir mellem hænderne, fortsætter den trykte udgave naturligvis med at være i handel – også efter den digitale lancering.

Med udgivelsen af KONGEORD i digital form giver Kongehuset danskerne en ekstra mulighed for at komme tættere på kong Frederik på den dag, hvor hele landet markerer jubilæet for tronskiftet.

Kongehuset har også delt opslaget på Instagram, det kan du se herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce