De kongelige
Kronprins Christian vækker opsigt: Træder i sin mors fodspor

Kronprins Christian, som netop er fyldt 19 år, har tilbragt sin fødselsdag langt fra Danmark under Afrikas varme himmel. Det var en helt anderledes fødselsdag, og selvom Mary savnede sin søn, så er hun også utrolig stolt.
Han udlever og viderebringer nemlig et særligt budskab som ligger hendes hjerte nært.
Den 4. september rejste kronprinsen nemlig ud på et længere ophold i det østlige Afrika, hvor han arbejder på to lokale farme. Her har han ikke kun fået praktisk erfaring med det daglige arbejde, men også et unikt indblik i, hvordan man arbejder med naturbeskyttelse i området.
Stolt mor
For dronning Mary er det især naturbeskyttelsesdelen, der glæder hende.
Gennem sit eget arbejde, både i Danmark og i udlandet, har Mary et særligt fokus på at bevare biodiversiteten og beskytte miljøet. For nylig var hun selv på en arbejdsrejse til Brasilien, hvor hun besøgte Cerrado-savannen, et område kendt for sin rige biodiversitet, men som også er truet. Her fik dronning Mary indblik i, hvordan lokal naturbeskyttelse hjælper med at beskytte truede dyre- og plantearter.
I et interview med BILLED-BLADETi Brasilien udtrykte dronningen sin glæde over, at kronprins Christian nu også får muligheden for at engagere sig i naturbeskyttelse. Hun delte sin stolthed over hans nye erfaringer i Afrika og det, han lærer om vigtigheden af at beskytte naturen.
"Det glæder mig, at han er i gang med det, han er i gang med, og at lære, hvor vigtigt det er at beskytte naturen og hvilken betydning, det har," forklarede Mary. For hende er det essentielt at forstå sammenhængen mellem biodiversitet og naturbeskyttelse, da begge områder er i krise og spiller en afgørende rolle for alt liv på jorden.