Følg os her

De kongelige

Mand anholdt udenfor prinsessens slot med våben: Nu deler politiet nye detaljer

Udgivet

d.

Design Uden Navn 2025 01 08t100447457
Redaktionel kreditering: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Han nægter sig skyldig.

En usædvanlig hændelse fandt sted i begyndelsen af december sidste år, da en 35-årig mand blev anholdt uden for Haga Slot i Sverige.

Det var slottets egne vagter, der slog alarm, efter at manden havde udvist mistænkelig adfærd ved slottsområdet.

LÆS OGSÅ  Dronning Mary med sød afsløring: Han overraskede hende i Assens

Det skriver Expressen.se

Manden ringede blandt andet på porttelefonen og sagde: “I’m curious”, da vagterne besvarede hans opkald.

Efterfølgende observerede vagterne, hvordan han blev ved med at gå rundt uden for slottets porte. Politiet blev hurtigt tilkaldt, og da patruljen ankom, forsøgte manden at forlade stedet.

Ifølge politirapporten satte manden farten op, og en betjent måtte løbe efter ham for at indhente ham.

Ved visitation fandt politiet flere våben og farlige genstande, herunder knive, en skruetrækker, en hammer, en airsoft-pistol og håndjern. Disse blev beskrevet som “stridsvåben” i rapporten.

Ville advare kronprinsessen

Den 35-årige mand forklarede senere under afhøringen, at han bar våbnene for at kunne forsvare sig selv.

Han hævdede, at han var kommet til Haga Slot for at advare kronprinsesse Victoria om en mulig trussel mod hendes sikkerhed.

Han forklarede desuden, at han ønskede at overlevere forskningsmateriale, som han mente var afgørende for rigets sikkerhed. Ifølge mandens egen forklaring var det en spontan beslutning at tage til Haga Slot.

“Det var en tanke, der slog mig i sidste øjeblik. Jeg har lettere ved at kommunikere med kvinder, og derfor tænkte jeg sådan,” sagde han under afhøringen.

Tiltalt for våbenlovsovertrædelse

Sikkerhedspolitiet efterforsker nu sagen under ledelse af anklagemyndigheden ved Riksenheden for sikkerhedsmål. Den 35-årige er blevet tiltalt for grov overtrædelse af loven om knive og farlige genstande.

Manden nægter sig skyldig og hævder, at hans handlinger ikke udgjorde en forbrydelse.

Annonce