Følg os her

De kongelige

Marius Borg Høiby i nyt drama: Forsøger at stoppe det

Udgivet

d.

Kronprinsparet Feirer Jul Med Natthjemmet Og Fattighuset Kronprins Haakon Kronprinsesse Mette marit
Foto: Ntb/Ritzau Scanpix

Den 18. november udgiver Bonniers norske forlag endnu en bog, der handler om Høiby, mens hans advokater samtidig forsøger at få stoppet salget af den allerede udgivne bog Hvide striber, sorte får.

Ifølge forlagets administrerende direktør, Alexander Even Henriksen, er det ingen overraskelse, at en udgivelse om Høiby skaber debat. “Vi forventer ikke mindre brok omkring vores bog,” siger han til norske medier og tilføjer, at kontroverserne omkring Høiby-sagen har gjort ham til et emne, der vækker stor offentlig interesse.

Det skriver SE & HØR.

Den nye bog udkommer altså på et tidspunkt, hvor sagen om “Hvide striber, sorte får” stadig kører i retssystemet. Marius Borg Høibys juridiske team har bedt retten om at nedlægge et fogedforbud mod Aschehoug, som står bag bogen, fordi de mener, at den krænker hans privatliv.

LÆS OGSÅ  Voldsomme skænderier mellem Charles og William: Gav genlyd mellem slottets mure

Et retsmøde er planlagt til den 4. november, hvor forlaget og Høibys repræsentanter skal mødes i retten. Først derefter afgøres det, om bogen må fortsætte salget eller bliver trukket tilbage fra markedet.

Både “Hvide striber, sorte får” og den kommende bog har skabt stor medieopmærksomhed i Norge, hvor mange følger sagen tæt – ikke mindst fordi Marius Borg Høiby gennem årene har stået i en særlig position som medlem af kronprinsesse Mette-Marits familie, men uden officiel kongelig titel.

"Skaber store bølger"

Forlaget bag den nye udgivelse forventer, at interessen kun vil vokse, når bogen udkommer senere i november. “Det er helt naturligt, at en bog som denne skaber store bølger,” siger Alexander Even Henriksen.

Marius Borg Høiby har trukket adskillige overskrifter det seneste år. Han er tiltalt for en række alvorlige lovovertrædelser - herunder fire voldtægter. Faktisk har anklagemyndigheden rejst hele 32 tiltalepunkter, hvor anklagerne spænder fra grov vold til filming af overgreb. Hvis han kendes skyldig i det hele, risikerer han op mod 10 års fængsel.

For nylig udtalte Marius Borg Høibys advokater, Ellen Holager Andenæs og Petar Sekulic sig kort.

De kunne bekræfte, at Marius er i behandling for sit misbrug. Samtidig udtrykte de stor bekymring for den kommende retssag:

"Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke var bekymrede over det mediepres, som vi nu ser udvikle sig. Og det bliver nok ikke meget bedre, efterhånden som sagen nærmer sig rettens gang," lød det i den forbindelse fra Ellen Holager Andenæs.

Retssagen skydes i gang den 3. februar 2026 og forventes at strække sig over seks uger.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce