Følg os her

De kongelige

Meghan afslører sandheden: Det fik hende til at falde for Harry

Udgivet

d.

Harry Og Meghan
Foto: Lev Radin/ Shutterstock.com

Meghan Markle bryder nu tavsheden i et sjældent og personligt interview, hvor hun fortæller, hvorfor prins Harry stjal hendes hjerte tilbage i 2016. Og overraskende nok havde det slet ikke noget med hans royale titel, slotte eller liv på Kensington Palace at gøre.

For da Meghan mødte Harry på en blind date arrangeret af fælles venner, var det ikke det blå blod, der gjorde indtryk – men hans varme, legende væsen. Allerede dagen efter var de på deres anden date, og gnisten var tydelig.

I dag fortæller Meghan, at det, der for alvor fik hende til at sænke paraderne, var Harrys evne til at elske ubetinget og hans barnlige tilgang til livet. Hun beskriver, hvordan han altid støtter hende og ser verden på en måde, der har åbnet hendes øjne.

LÆS OGSÅ  William og Kate gør op med fortidens tradition: Lader det ikke ske

”Ingen i verden elsker mig mere end ham, så jeg ved, at han altid vil passe på mig,” fortæller hun. Og hun tilføjer, at han er en mand med en helt særlig energi og lethed, som smittede direkte af på hende.

Det skriver Mirror.

Efter parret trak sig fra det royale liv i 2020, har tilværelsen i Montecito fået en langt mere afslappet og legende tone. Meghan forklarer, at Harrys nysgerrighed og humor har præget deres hverdag – helt ned til deres fælles arbejde.

Deler søde ord

”Du har en person med en barnlig nysgerrighed og legesyge. Jeg blev så tiltrukket af det,” fortæller hun og understreger, at den energi også præger deres fælles projekter.

Med deres to børn, Archie og Lilibet, ser Meghan og Harry frem til endnu en afslappet californisk jul – langt fra det kolde Sandringham og de stramme royale traditioner. Meghan løfter sløret for sin nye jule-serie på Netflix, hvor hun både laver mad, pynter op og taler om, hvad højtiden betyder for hende.

Hun slår fast: ”Jeg elsker højtiden, det handler om at finde tid til at være sammen med dem, vi elsker.”

I programmet ser man blandt andet Harry og Meghan dele et kys i køkkenet – et lille glimt af det mere jordnære liv, de har valgt sammen.

Meghan fortæller også, at hun gennem årene har lært, at det perfekte ikke findes – og at fejl er en del af livet. Hun sammenligner det med en dej, der ikke hæver, hvis den bliver arbejdet for hårdt. Det samme gælder mennesker, mener hun.

”Der er heller ikke meget sjov i at forsøge at være perfekt,” siger hun og peger på, at hun – ligesom sine børn – stadig lærer hver eneste dag.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce