Følg os her

De kongelige

Nu er det bekræftet: Dronning Mary vender hjem

Udgivet

d.

Dronning Mary
Foto: Liv Oeian / Shutterstock.com

I sidste uge meddelte Kongehuset, at kong Frederik og dronning Mary i marts rejser til Australien og nu deles der nye detaljer, om det forestående besøg.

Statsbesøget er fra den 14. til den 19. marts og Kongeparret rejser ikke alene.

"Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14.-19. marts 2026. Vicestatsministeren, udenrigsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren ledsager Kongeparret under besøget, hvor der også indgår en stor dansk erhvervsdelegation," lyder det ifølge Kongehusets hjemmeside, som også uddyber, at statsbesøget skal videreudvikle de i forvejen stærke relationer mellem Australien og Danmark, både kulturelt, økonomisk og udenrigspolitisk. 

LÆS OGSÅ  Fartchok: Kate stoppet fra at køre ræs

Fra den anden side af kloden, deles der nu også detaljer om det kommende statsbesøg.

Dronning Mary kan nemlig se frem til, at komme forbi sin fødeø, Tasmanien.

Delstaten får nemlig æren af at danne rammen om afslutningen på det royale besøg, som ifølge de lokale myndigheder bliver en begivenhed af stor national betydning.

'Passende sidste stop'

Tasmaniens premierminister Jeremy Rockliff har i en pressemeddelelse bekræftet, at kongeparret vil besøge delstaten som sidste stop på rejsen. “Det bliver en betydningsfuld national begivenhed, og det er passende, at Tasmanien er det sidste stop på det royale besøg,” udtaler han. Samtidig lægger han vægt på, at der er et særligt bånd mellem dronning Mary og Tasmanien, og understreger: “Tasmanierne og dronning Mary har et særligt bånd, og vi er glade for, at kongen og dronningen af Danmark afslutter deres royale besøg i vores delstat.”

Ifølge pressemeddelelsen vil besøget afspejle kong Frederiks og dronning Marys mangeårige engagement i biodiversitet, klimaforandringer og bæredygtighed. Under opholdet får kongeparret mulighed for at opleve Tasmaniens særlige natur, delstatens omfattende bevaringsarbejde og dens position som foregangsområde inden for bæredygtighed.

Det er samtidig første gang siden 2005, at Tasmanien får officielt besøg af det danske kongepar. Dengang var Frederik og Mary endnu kronprins og kronprinsesse, hvilket gør det kommende besøg ekstra bemærkelsesværdigt. De nærmere detaljer om programmet i Tasmanien vil først blive offentliggjort, når planlægningen er helt på plads.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce