De kongelige
Ny bog: Splitter Norge i sagen om Marius Borg Høiby
En ny bog med opsigtsvækkende påstande om politiets håndtering af Marius Borg Høiby har sendt chokbølger gennem Norge, men samtidig udløst hård kritik for fejl og spekulationer.
Bogen Ude af kontrol, som netop er udkommet i Norge, beskriver, hvordan politiet ifølge forfatterne skulle have givet kronprinsessens søn, Marius Borg Høiby, særbehandling i en sag, der har været omgærdet af mystik.
Ifølge bogen, blev Marius kontaktet af betjente, der fik besked på at løse sagen diskret uden formel anholdelse, afhøring eller skriftlige notater.
Forfatterne kalder det et brud på princippet om lighed for loven, mens bogens udgiver, Bonnier Norsk Forlag, beskriver den som et vigtigt stykke journalistik, der stiller spørgsmål ved magtens grænser.
Det skriver SE OG HØR
Et land delt mellem mistillid og forsvar
Men ikke alle køber fortællingen.
Marius Borg Høibys advokat, Elias Christensen, går hårdt til værks mod udgivelsen og kalder bogen fyldt med fejl og spekulationer.
Han mener, at forfatterne fordrejer fakta og fremstiller Marius i et urimeligt lys.
Forlaget har siden erkendt, at der findes enkelte fejl i første oplag, men fastholder, at bogens overordnede konklusion står fast.
Trods kritikken er Ude af kontrol allerede udsolgt i Norge, og et nyt oplag er sendt i trykken.
Mens forfatterne lover nye afsløringer, og advokaterne varsler modangreb, står ét klart at debatten om Marius Borg Høiby, langt fra er forbi, og den splitter Norge som aldrig før.

