Følg os her

De kongelige

Prins William afslører sjov detalje om børnenes skoledage: ‘De svarer altid det samme!’

Udgivet

d.

William Og Kate
Foto: Pete Hancock/ Shutterstock

Nu deler prins William sjove detaljer.

Efter en lang juleferie er prins Louis, prinsesse Charlotte og prins George tilbage på skolebænken. Det seneste år har været en prøvelse for familien, ikke mindst på grund af Kate Middletons kræftsygdom, men med hendes helbred i bedring ser de frem til et mere stabilt og roligt år.

Kate Middleton har altid været meget engageret i sine børns opvækst, og ifølge kilder tæt på familien vil hun fortsat prioritere dem højt, selvom hun nu har mulighed for at vende tilbage til sine royale forpligtelser. De seneste begivenheder har sat tingene i perspektiv for den dedikerede mor.

LÆS OGSÅ  William og Kates kærlighedshistorie gemmer på flere overraskelse

Prins William og Kate er dybt involverede i deres børns skolegang, og særligt Georges fremtid er et varmt samtaleemne. Alle tre børn går i øjeblikket på Lambrook School, men med Georges kommende afslutning dér, står han over for et vigtigt valg.

Det britiske kongehus har tradition for at sende børnene på kostskole, og prins George er allerede blevet spottet på rundvisning på Eton College sammen med sine forældre. Dette har naturligvis sat gang i rygter om hans videre skolegang.

Det skriver Newsner.

Kate er dog ikke helt begejstret for ideen. Hendes egne oplevelser med kostskole var ikke de bedste, og ifølge kilder har hun været tilbageholdende med at sende sin ældste søn afsted. Men hun har tilsyneladende accepteret Georges ønske om at følge i sin fars fodspor og tage en plads på den prestigefyldte skole.

Altid det samme svar

Mens George og Charlotte er på vej ind i nye kapitler af deres skoleliv, er prins Louis stadig blandt de yngste i flokken. William delte for nylig en sjov anekdote om sin yngste søn under et skolebesøg i Liverpool.

“Jeg spørger altid mine børn, hvad de har lært i skolen,” sagde William med et grin. “Og deres svar er altid det samme: ‘Ingenting.’”

Selvom skolen fylder meget i hverdagen, har Louis også fundet en stor passion – musik. Ifølge William er han blevet meget optaget af trommer, og det betyder en del larm derhjemme!
Et liv så normalt som muligt

Selvom de tre børn har en helt særlig fremtid foran sig, gør William og Kate deres bedste for at give dem en så normal barndom som muligt. Ifølge kropssprogsekspert Judi James opmuntrer parret aktivt deres børn til at være legesyge og spontane, også i offentligheden.

“George, Charlotte og Louis får ikke bare lov til at være børn – deres forældre støtter dem i det,” siger James. “William og Kate ønsker, at de skal opleve en barndom, der balancerer mellem det royale ansvar og helt almindelige oplevelser.”

Netop denne tilgang spiller også en stor rolle i William og Kates overvejelser om Louis’ fremtid. Prins Harry har tidligere udtrykt bekymring for, at Louis kunne ende i den samme position som ham selv – den evige “reserve”. Men ifølge royalekspert Jennie Bond vil William og Kate gøre alt for at sikre, at Louis får muligheden for at skabe sit eget liv.

“De vil helt sikkert opmuntre ham til at udforske andre interesser uden for det royale liv – det kunne være militæret, velgørenhedsarbejde eller noget helt tredje,” siger Bond. “Deres vigtigste mission er at sikre, at alle deres børn føler, at de lever et meningsfuldt liv, uanset hvor de befinder sig i arvefølgen.”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce