De kongelige
Prins Williams tøjvalg ved pavens begravelse får fans til at rase: "Respektløst!"

Prins William har i den grad vakt opsigt.
Da prins William lørdag deltog i pave Frans’ begravelse i Vatikanstaten, var det ikke kun hans tilstedeværelse, der tiltrak sig opmærksomhed – det var også hans valg af tøj, der satte gang i en heftig debat blandt royale fans.
Det skriver The News.
Som repræsentant for kong Charles og resten af den britiske kongefamilie var prinsen naturligvis en del af det store opbud af internationale gæster, der samledes for at tage afsked med pave Frans. Men i stedet for den traditionelle sorte påklædning, som mange forbinder med sorgceremonier, valgte William et blåt jakkesæt.
Det noget utraditionelle valg fik hurtigt sociale medier til at koge over med kommentarer. Ifølge Hello! Magazine skrev en bruger: "De blå jakkesæt generer mig. Undskyld, men er der ikke en standard om sorte jakkesæt?" En anden stemte i og kaldte det "Blåt jakkesæt? Respektløst. Punktum."
Modsiger de rasende fans
Men ikke alle var enige i kritikken. Livsstilsekspert Nichola Murphy forklarede, at selvom sort historisk set er det mest formelle valg til begravelser, er mørkeblå og grå faktisk også acceptable alternativer. "Sort har længe været forbundet med passende beklædning til begravelser, men det er ikke den eneste farve, der er acceptabel," udtalte hun.
Murphy pegede desuden på, at prins George bar et mørkeblåt jakkesæt ved sin oldemors, dronning Elizabeth II’s, begravelse. Hun tilføjede: "Mørkeblå og grå jakkesæt bæres også ofte af folk, der viser deres respekt. Vi så for eksempel prins George bære blåt ved dronning Elizabeth II’s begravelse, så det er ikke overraskende, at farven også optrådte ved pavens begravelse."
På trods af den uventede debat omkring farvevalget var prins Williams tilstedeværelse ved begravelsen endnu et tydeligt tegn på det nære bånd mellem den britiske kongefamilie og Vatikanet – også i en tid med sorg og refleksion.