De kongelige
Prinsesse Josephine vækker opsigt i udlandet: Benytter særligt trick

Nu vækker prinsesse Josephine opsigt i udlandet.
Det danske kongepar er netop nu på officielt besøg på Færøerne, og selvom den barske færøske sommer byder på både regn, rusk og lave temperaturer, lader det ikke til at tage modet fra de royale.
Særligt én detalje i prinsesse Josephines outfit har fået et tysk medie til at spidse pennen. Under sit besøg i det nordatlantiske ø-rige har den unge prinsesse nemlig imponeret med sin måde at holde varmen på – uden at gå på kompromis med stilen.
Det er det tyske magasin Gala, som har hæftet sig ved Josephines smarte løsning: Hun kombinerer en klassisk frakke med en let, dunet jakke under – en stilistisk genvej til både komfort og elegance, som mange skandinaviske piger sværger til.
Det skriver BILLED-BLADET.
Benyttet af både mor og datter
"Josephine bruger den skandinaviske piges must-have. En tynd dunjakke titter frem under hendes frakke. På den måde kan hun holde sig varm og stilfuld under hele opgaven," skriver Gala.
Tricket er simpelt, men effektivt – og det ser ud til, at Josephine ikke er den eneste i familien, der mestrer det.
Også dronning Mary gør brug af det samme påklædningstrick. Ved ankomsten til byen Vágur tidligere på ugen kunne man se hende med en tilsvarende dunjakke under sin frakke – et klart tegn på, at praktisk mode går hånd i hånd med royale pligter.
Under besøget på Færøerne overraskede kong Frederik alle, da han gjorde noget, som ellers er yderst sjældent set. Det kan du læse meget mere om HER.