Følg os her

De kongelige

Prinsesse Josephines skolevalg skaber overskrifter verden over

Udgivet

d.

Design Uden Navn 2
Foto: Michael W. Holm/shutterstock

Prinsesse Josephine er den første royale, der tager på efterskole, og det trækker overskrifter i hele verden.

Det er ikke hver dag, et medlem af den danske kongefamilie træffer et valg, der får internationale medier til at spidse pennen, men netop dét har 14-årige prinsesse Josephine gjort.

Udlandet følger med

Mandag morgen sendte Kongehuset en pressemeddelelse ud om de fire kongelige børns skolegang. Mest opsigtsvækkende var nyheden om, at prinsesse Josephine – helt efter eget ønske – begynder i 8. klasse på Spir Skole ved Juelsminde i Sydøstjylland. Det betyder, at hun som det første medlem af kongefamilien nogensinde skal gå på efterskole.

LÆS OGSÅ  Nu forklarer manden, der påkørte dronning Mary

En beslutning, der har vakt nysgerrighed både herhjemme og i udlandet. Tyske Gala beskriver skolevalget som "en ny fase i hendes liv", mens britiske Hello! Magazine fremhæver, at kongeparrets yngste barn overrasker med sin store beslutning.

Nyheden er ikke gået ubemærket hen i vores nabolande. Norske SE og HØR og Dagbladet har begge skrevet om, hvordan Josephine tager et skridt, ingen royale før hende har taget, og selv i Spanien er beslutningen blevet bemærket. Det royale medie Vanitatis kalder hendes valg både modigt og "uventet" – et ord, der ser ud til at gå igen i flere internationale artikler.

En ny kongelig stil

For mange er efterskoleophold en naturlig del af ungdomslivet i Danmark, men for en prinsesse er det et markant skridt mod et mere selvstændigt liv, der måske vidner om en ny stil for de kongelige. 

Valget viser i hvert fald, at Josephine går sine egne veje og at hun ikke er bange for at bryde med traditionen.

Annonce