Følg os her

De kongelige

Prinsesse Sofia og hoffet: Tier om Epstein-møderne

Udgivet

d.

Prinsesse Sofia
Linda Broström/TT/Ritzau Scanpix

Møderne i New York skaber stigende pres, men hverken prinsesse Sofia eller hoffet vil forklare, hvorfor kontakten til Jeffrey Epstein fandt sted

Prinsesse Sofia befinder sig midt i en voksende skandale, efter svenske medier har afdækket, at hun flere gange mødte den senere dømte sexforbryder Jeffrey Epstein under sin tid i New York.

Hoffet bekræfter, at møderne fandt sted, men nægter at kommentere hvad formålet var og tavsheden skaber kun flere spørgsmål.

Det skriver ALLT OM KUNGLIGT

Stilheden, der får sagen til at vokse

Ifølge Dagens Nyheter blev Sofia introduceret til Epstein gennem sin mentor, forretningskvinden Barbro Ehnbom.

Det er også Ehnbom, der i lækkede mails omtaler den unge Sofia og beskriver møder arrangeret med milliardæren.

Alligevel ønsker prinsessen ikke at forklare noget som helst om sin rolle.
Hoffet svarer kun:

Prinsessen mødte Jeffrey Epstein ved sociale lejligheder”, uden at uddybe omfang eller baggrund.

Det er netop denne mangel på forklaring, der nu får eksperter til at tale om et kommunikationsproblem, der risikerer at gøre situationen værre.

En royal kommentator siger, at “tavshed efterlader et vakuum, som andre hurtigt udfylder med gisninger”.

Et pres, der kun stiger

Skandalen er ekstra følsom, fordi kontakten fandt sted i årene, hvor Epstein aktivt rekrutterede unge kvinder og byggede det netværk, han senere blev dømt for.

Et vidne, Sofias tidligere veninde Camilla, fortæller, at hun selv mødte Epstein sammen med Sofia på et kontor i Manhattan.

Hun beskriver situationen, som en magtdemonstration, men understreger

at ingen af dem tog imod hans tilbud om videre kontakt.

Hoffet afviser, at prinsessen nogensinde har besøgt Epsteins berygtede ø i Caribien, men svarer stadig ikke på, hvorfor møderne overhovedet fandt sted – og hvorfor Sofia aldrig selv har nævnt dem.

Flere spørgsmål end svar

For hver ny mail og hvert nyt vidneudsagn vokser presset på kongehuset.

At Sofia ikke selv tager til genmæle, beskrives af flere som en risikabel strategi i en medietid, hvor historien udvikler sig med stor hast.

Hoffets tavshed virker i stigende grad som en fejlberegning, der holder sagen i live i stedet for at lukke den ned.

Og så længe prinsessen ikke giver sin egen forklaring, er der kun én ting, offentligheden kan gøre: spekulere videre.

Annonce