De kongelige
Sådan svarede dronning Elizabeth, da Harry afslørede at han ville giftes med Meghan

Traditionen tro spurgte Harry om liv til at fri til Meghan. Men svaret var noget mere kryptisk end håbet på.
Da prins Harry besluttede sig for at fri til Meghan Markle, valgte han at følge traditionen og spørge sin bedstemor, dronning Elizabeth, om hendes velsignelse.
Men øjeblikket blev langt fra så formelt, som mange måske ville forvente.
Sådan skriver Daily Mail.
Hvad betød det?
Det var midt på en vindblæst mark i Norfolk, uden hverken prins Charles eller prins Philip til stede, at Harry henvendte sig til sin bedstemor med det store spørgsmål.
Dronningen svarede med et kryptisk: “Nå, så må jeg vel sige ja.”
Ifølge den kongelige biograf Ingrid Seward blev Harry først forvirret og en smule irriteret over svaret, men forstod hurtigt, at det var hendes måde at give sin tilladelse på.
Artiklen forsætter efter billeder af dronning Elizabeth

Selvom dronningen tilsyneladende havde en vis sympati for Meghan efter deres første møde, vakte forholdet alligevel bekymringer i det kongelige netværk.
En af hendes nærmeste fortrolige, Lady Elizabeth Anson – også kendt som Liza – udtrykte flere gange sin skepsis over for den kommende brud.
Tvivlede på at det var ægte kærlighed
Ifølge kongelig kommentator Sally Bedell Smith sagde Liza blot få dage før brylluppet:
“Vi håber, men tror ikke helt, at hun er forelsket. Vi tror, hun iscenesatte det hele.” Liza mente, at Meghan var både intelligent og dominerende – egenskaber, som hun mente kunne overskygge Harry, som hun beskrev som hverken klog eller stærk.
Derudover faldt Meghan Markles valg af brudekjole heller ikke i god jord hos dronningen. Hun fandt, ifølge Ingrid Seward, at den Givenchy-designede kjole var “for hvid” for en fraskilt kvinde, der blev gift igen i kirken – et udtryk for en traditionel opfattelse af kongelige skikke.
Nedenfor ses et billede fra Meghan og Harrys Bryllup:
(Artiklen forsætter)

Om det var en egentlig velsignelse, og hvorvidt Harrys familie oprigtigt delte hans glæde, står stadig hen i det uvisse. Én ting er dog sikkert: gift blev de, og er det endnu.