Følg os her

De kongelige

Særlig fejring: Her deltager dronning Margrethe

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Foto: Salma Bashir Motiwala / Shutterstock

Tirsdag 29. april kl. 10.00 vil H.M. Dronning Margrethe være til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der markerer 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen. Festivalen, der er arrangeret af Den Kongelige Samling, finder sted 26.-27. april og byder på en weekend fyldt med kunst, håndværk og historiefortælling i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Arrangementet 29. april er et lukket arrangement. Akkreditering for pressen senest mandag 28. april. 

Under besøget på Christiansborg Slot vil Dronning Margrethe få indblik i flere af de aktiviteter, som besøgende har kunnet opleve i løbet af weekenden. Dette inkluderer bl.a. et besøg i åbne værksteder, hvor konservatorer fra Den Kongelige Samling viser, hvordan de bevarer tekstiler og kulturhistoriske genstande, og Lacing Laboratory eksperimenterer med moderne materialer og teknikker inden for kniplinger.

I Tråd Med Verden kombinerer tekstilkunst og socialt ansvar ved at arbejde med genbrugstekstiler og broderi, mens franske vævere fra Mobilier National demonstrerer, hvordan gobelinerne er vævet.

Det oplyser Den Kongelige Samling i en pressemeddelelse.

Ridder Sal
Riddersalen på Christiansborg Slot Foto Mikkel Grønlund

Formiddagen vil også byde et inspirerende sceneprogram med samtaler om kunst, håndværk og historie – med bidrag fra blandt andre Bjørn Nørgaard, direktør for Mobilier national, Hervé Lemoine, Alexander Tovborg, Kirstine Roepstorff, ph. d. og sognepræst Kathrine Lilleør og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Derudover vil der være et musikalsk indslag af Hannah Schneider, som har komponeret et nyt værk til ære for gobelinerne i anledning af 25-året. Ved arrangementet 29. april præsenteres resultatet af et det kollektive kunstværk "Vi husker sammen", hvor besøgende på Gobelinfestivalen har bidraget til en ny gobelin, skabt i samarbejde med kunstig intelligens.

Læs om Gobelinfestivalen her: https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/kalender/gobelinfestival/

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce