De kongelige
Særlige detaljer: Prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet
Prinsesse Isabella trækker overskrifter i Spanien.
Når den danske kongefamilie viser sig offentligt, er det ofte dronning Mary eller kong Frederik, der får opmærksomhed. Men denne sommer er det prinsesse Isabella, der løber med al spotlightet – især i Spanien, hvor mediet Hola igen har viet spalteplads til den 18-årige prinsesse.
Mandag trådte prinsesse Isabella frem ved kongefamiliens indflytning på sommerresidensen Graasten Slot – og hun imponerede alt og alle. Hola roser hendes elegante, men afslappede stil, der på én gang udstråler selvsikkerhed og ungdommelig friskhed.
Isabella bar en Diane von Furstenberg-kjole i let georgette-stof, designet i modellen "Kelsey", der anses for at være en af mærkets mest ikoniske snit. Den feminine kjole blev matchet med sorte Chanel-balletsko – et klassisk valg, der fuldendte det sommerlige outfit.
Isabella rammer plet
Ifølge de spanske modekommentatorer ramte prinsessen plet med en stil, der kombinerer tidens mest eftertragtede sommertrends med et personligt touch.
Mediet Hola lægger også vægt på prinsessens friske udstråling og sommerglød. Det er tydeligt, at hun har nydt masser af sol og luft både herhjemme og under rejser i udlandet.
Men det er ikke kun kjolen og gløden, der får ros – Isabellas frisure bliver fremhævet som noget helt særligt.
”Isabella bærer det rodet tilbage med fine lokker løse rundt om ansigtet. En elegant, ungdommelig og meget frisk frisure at have i sommeren,” skriver Hola.
Med sin afslappede frisure formår prinsesse Isabella at fremstå både naturlig og sofistikeret – en kombination, der har gjort hende til et modeikon i Spanien denne sommer.