Følg os her

De kongelige

Sjælden udtalelse: Prins William afslører private detaljer om børnene

Udgivet

d.

William Kate Charles
Foto: Pete Hancock/Shutterstock

Normalt holder prins William og hertuginde Kate kortene tæt til kroppen, når det gælder privatlivet. Men i løbet af den seneste uge har parret alligevel løftet sløret for flere detaljer om børnene George, 12, Charlotte, 10, og lille Louis på seks år.

Da parret den 4. september viste sig offentligt for første gang efter sommerferien, blev de mødt af nysgerrige tilskuere foran Natural History Museum i London. Her kom talen hurtigt til at falde på børnene. Kate smilede og sagde: “De vokser hurtigt nu”. Hun markerede med hånden, hvor høje de efterhånden er, og tilføjede muntert: “George er allerede i mine sko.”

LÆS OGSÅ  Harry og Williams brud: 'Diana ville have været knust'

Få dage senere dukkede Kate uventet op ved Williams besøg i Sunningdale i Berkshire. Her kunne hun fortælle, at de tre børn havde været særdeles kreative gennem ferien – ifølge hende havde de “lavet kreative projekter i hvert eneste hjørne af huset”.

Det skriver Honey.nine.com.

Interessen for kunst og håndværk ligger ikke fjernt for hertuginden, der selv har læst kunsthistorie. Allerede tidligere på året delte hun stolt nogle af børnenes egne tegninger og malerier med offentligheden.

Lillebror med ild i måsen

Mens George fremstår som den mere fornuftige storebror, har lille Louis fået ry som familiens spilopmager. Men William understregede for nylig, at sønnen er “en rigtig god dreng”. Han sagde med et smil: “Han er en karakter, men han er en rigtig god dreng, det er han virkelig.”

Faren indrømmede dog, at Louis ofte elsker at drille sine søskende. Omvendt beskrev han George som den, der kender til forskellen på at være privat og at være i rampelyset: “Når George er bag lukkede døre, er det en helt anden sag. George ved bare, hvordan man opfører sig [i offentligheden]. Louis har ikke det endnu, men der er fem år mellem dem, og jeg tror, du vil se forskellen.”

Musikalsk interesse

At være kreativ handler dog ikke kun om pensler og papir i den royale familie. Musik spiller en stor rolle i hverdagen. Under et besøg i Symphony Studios den 9. september afslørede William, at Louis nu er begyndt at spille trommer.

På spørgsmålet om han selv ville prøve kræfter med instrumentet, grinede prinsen og sagde: “Jeg er bestemt ikke trommeslager. Hvis min yngste var her, ville han prøve, for han øver sig i øjeblikket.”

Han fortalte desuden, at alle tre børn er i gang med musikundervisning: “Jeg sørger for, at mine børn lærer musik, fordi jeg elsker musik, og det er afgørende – virkelig vigtigt.”

Ifølge Symphony Studios’ grundlægger Seth Pinnock nævnte William også, at børnene lærer at spille efter gehør på keyboard – et tydeligt tegn på, at musikken fylder mere og mere i familiens liv.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce