Følg os her

De kongelige

Tårerne trillede: Meghan og Harry mindes 9-årige George

Udgivet

d.

Meghan Markle
Foto: Getty Images

Tårerne trillede, da Meghan Markle deltog i et rørende arrangement til ære for sin venindes afdøde søn. Sammen med prins Harry viste hun sin støtte ved en særlig tennisturnering i Los Angeles, der blev afholdt til minde om niårige George Zajfen, der gik bort efter sygdom i 2022.

Turneringen – George Zajfen Tennis Tournament – er skabt af Georges mor, Kelly McKee Zajfen, som er en nær veninde til Meghan. Arrangementet samler penge ind til Alliance for Children’s Rights og Alliance of Moms, et fællesskab Kelly har været med til at stifte. Organisationen hjælper unge mødre og forældre, der er en del af Los Angeles’ plejefamiliesystem.

LÆS OGSÅ  Afslører regel: Dette er strengt forbudt for børnene hos William og Kate

Under arrangementet blev Meghan tydeligt bevæget, da Kelly talte om sin søn. Hun måtte tørre tårerne væk, mens hun lyttede. Senere delte hertuginden billeder fra dagen på Instagram, blandt andet en video, hvor Georges tvillingesøster Lily spiller tennis med sine forældre. Til opslaget skrev Meghan: "Stolt af at støtte George Zajfen Tennis Tournament."

Det skriver Independent.

Et andet billede viser prins Harry, der krammer Lily. Her lød teksten: "Vores anden yndlings-Lily."

Sendte stor tak til Meghan og Harry

Kelly McKee Zajfen takkede efterfølgende parret i et rørende opslag:
"I bliver ved med at imponere mig med jeres engagement i fællesskabet og jeres stærke loyalitet og kærlighed som venner. Vi er så taknemmelige for, at I igen i år har valgt at støtte The Alliance," skrev hun og tilføjede:
"Tak fordi I bærer George i jeres hjerter og hjælper os med at føre hans lys videre."

I en udtalelse fra The Archewell Foundation lød det, at Harry og Meghan “for andet år i træk er stolte over at støtte turneringen, som samler lokalsamfundet i en fælles indsats for at hjælpe udsatte børn og familier”.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce