Følg os her

De kongelige

Trods iskold luft: William og Kate gør det alligevel

Udgivet

d.

Harry Og William
Foto: Koca Vehbi/ Shutterstock

Søndag var en særlig dag. Her fyldte prins Harry 40 år.

Ifølge kilder tæt på familien vil hertugen af Sussex holde en fest i sit hjem i Montecito, Californien, hvor han bor sammen med sin kone, hertuginden Meghan, og deres to børn, prins Archie på fem år og prinsesse Lilibet på tre.

Men markeringen af den runde dag stopper skam ikke her.

LÆS OGSÅ  Drama i kongehuset: Kate og William fik langt dyrere gave end Harry og Meghan

Ifølge flere udenlandske medier, strækker festlighederne sig over flere dage. Efter en hyggelig fejring i hjemmet planlægger Harry en afslappet weekendtur til bjergene, hvor han vil tilbringe tid med en udvalgt gruppe af sine nærmeste venner.

Der vil dog være noget, som er markant anderledes i forhold til fejringen af prins Harrys 30 års fødselsdag. Der vil formentligt ikke være nogen af prins Harrys familiemedlemmer til stede.

Forholdet er – især mellem Harry og William – stadig betændt. For nyligt blev de to tvunget sammen i forbindelse med Lord Robert Fellowes begravelse. Han var gift med prinsesse Dianas søster og ceremonien blev holdt privat.

Taler ikke sammen

Men selvom begge brødre deltog, rapporterer flere kilder, at de overhovedet ikke havde kontakt denne dag.

Men selvom at luften er iskold, så markerede William og Kate alligevel Harrys fødselsdag på deres Instagram-profil.

I en story deler de et opslag fra profilen ‘The royal family’ med et billede af Harry og selv har de skrevet teksten “Ønsker stort tillykke med de 40 år til hertugen af Sussex”. Mere er der dog ikke gjort ud af det på profilen.

Ifølge flere kilder har William ikke et ønske om, at ‘lukke’ Harry ind i familien igen, når han en dag bliver konge efter Charles.

Dog har der floreret flere rygter om, at Harry og Charles har et ønske om at genetablere kontakten. Flere kilder peger på, at kong Charles ønsker at have et tættere bånd til sine børnebørn i USA.

Du kan se det oprindelige opslag som William og Kate har delt herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce