De kongelige
Under radaren: Nu afsløres dronning Marys specielle besøg

Mandag landede Mary i det vestafrikanske land – uden presse, uden kameraer og uden den sædvanlige kongelige fanfare. Først da billeder af mødet begyndte at florere, blev det klart for offentligheden, at Danmarks dronning er på et officielt besøg i det afrikanske kontinent.
Mødet med præsident Bola Ahmed Tinubu og hans hustru Remi Tinubu fandt sted bag de solide mure i præsidentpaladset Aso Villa – og altså langt væk fra mediernes blitzlys. Det danske kongehus havde ikke på forhånd nævnt besøget med ét ord.
Ifølge de sparsomme oplysninger fra officielle kanaler handlede besøget om styrkelse af samarbejdet mellem Danmark og Nigeria. Der blev talt om klima, sundhed, uddannelse og investeringer – og stemningen blev ifølge referatet beskrevet som både “varm, konstruktiv og fremadskuende”.
Vækker debat
Det royale besøg har allerede vakt debat. For mens Mary stille og roligt har talt partnerskab og udvikling, har flere internationale organisationer kritiseret netop den mand, hun mødtes med.
Præsident Tinubu er nemlig langt fra en ukontroversiel skikkelse. Amnesty International har gentagne gange rejst kritik af menneskerettighedssituationen i Nigeria, og særligt ytringsfriheden er ifølge dem under pres. Journalister, aktivister og systemkritikere risikerer trusler, anholdelser – og i visse tilfælde overgreb.
Det er endnu uklart, om Mary benyttede lejligheden til at rejse disse emner under mødet.
Herunder kan du se opslaget fra Kongehuset: