De kongelige
Verdensstjerne overrasker: Det har været prinsesse Dianas

Det var en særlig aften for Kim Kardashian, da hun i weekenden bar en helt unik halskæde, der engang tilhørte prinsesse Diana.
Det dyrebare smykke, et ametystkors, som Kardashian købte tilbage i januar 2023, fik endelig sin debut ved årets 2024 LACMA Art And Film Gala i Los Angeles.
Det skriver BILLED-BLADET.
Den 44-årige realitystjerne, som har en stor fascination for den afdøde prinsesse, betalte mere end 1,3 millioner kroner for halskæden, som Diana bar i 1987.
Smykket er kendt for sin betydelige størrelse og unikke udseende og var en del af Kardashian’s glamourøse look til gallaen, hvor hun valgte en hvid Gucci-kjole med en dyb udskæring, der fremhævede det iøjnefaldende kors.
Var ikke i den personlige samling
Halskæden var desuden suppleret af ekstra halssmykker fra Bulgari, som sammen skabte et sofistikeret og overdådigt udtryk.
Prinsesse Diana havde ikke selv halskæden i sin personlige smykkesamling, da den aldrig har tilhørt den britiske kongefamilie.
Smykket blev i sin tid købt af Dianas ven, Naim Attallah, som lånte det til prinsessen til særlige lejligheder. Attallah-familien har oplyst, at det kun var Diana, der bar halskæden indtil Kardashian erhvervede den på en auktion hos Sotheby's tidligere i år.