Nu er den gal igen.

Den populære dokumentarserie ‘Den sorte svane’ har ramt danske seere som en bombe, og millioner har fulgt med, mens programmets afsløringer har rullet over skærmen.

Serien, som både vises på TV 2 og streamingtjenesten TV 2 Play, har afsløret, hvordan kriminelle miljøer tilsyneladende samarbejder med alt fra advokater til ellers respekterede forretningsfolk.

En af de mest bemærkelsesværdige konsekvenser har ramt det kendte advokathus Horten, hvor sagen har sat dybe spor.

Det skriver B.T.

Onsdag annoncerede Horten i en pressemeddelelse, at tre medarbejdere og en partner er blevet afskediget – en drastisk beslutning, der har skabt røre i de juridiske kredse.

Afskedigelserne sker i kølvandet på dokumentaren, hvor en af Hortens tidligere partnere, Nicolai Dyhr, blev fanget på skjult kamera, mens han angiveligt rådgav personer med kriminelle forbindelser om, hvordan man kunne omgå konkursreglerne.

Sagen har udløst stor opmærksomhed, og Hortens ledelse har følt sig nødsaget til at handle hurtigt for at genoprette tilliden til firmaets integritet.

I en offentlig udmelding har Horten forklaret, at beslutningen om afskedigelserne er et direkte svar på den negative omtale og den usikkerhed, der er opstået omkring virksomhedens image og interne processer efter Dyhrs optræden i programmet.

Horten, som traditionelt har været kendt for sin høje juridiske standard, står nu midt i en krise, der har sat hele advokatfirmaets fremtid på spil.

Horten har også besluttet at suspendere en anden partner, Line Brokholm, som arbejder centralt i insolvensafdelingen.

Hun er kommet under kritik for angiveligt at have ignoreret advarsler om mulige tilfælde af stråmandsvirksomhed.

Denne beslutning understreger, hvor alvorligt firmaet tager sagen og de etiske standarder, de ønsker at håndhæve.

Med fyringer og omstrukturering i insolvensafdelingen håber Horten at genvinde den tillid, som dokumentarens afsløringer har rystet.

Det står dog klart, at sagen langt fra er slut, og at Den sorte svane allerede har haft og måske fortsat vil få store konsekvenser for de involverede.

‘Familier som vores’ er i øjeblikket aktuel på TV 2, hvor den sendes hver søndag kl. 20.00.

“‘Familier som vores‘ er en familiesaga om afsked, savn, håb og nye begyndelser. En kærlighedserklæring til mit land – og til menneskets ukuelighed og sammenhold.
Tænk hvis et land som vi kender det skulle evakueres. Hvis befolkningen pludselig skulle deles i to: Dem der selv kan finansiere deres rejse og dem, der er afhængige af det offentlige system. Hvad sker der med os selv og vores familier? Hvordan vil det føles, hvis det pludselig er vores tur til at være flygtninge? Til at stå derude. Vores tur til at sige farvel til det vi kender og tager for givet. Hvor stærk er fædrelandskærligheden, når hjemlandet skal forlades? Hvor stærk er solidariteten?,” sådan lyder Thomas Vinterbergs egne ord om serien, der netop nu ruller over skærmen på TV 2.

Serien er Zentropas største produktion til dato.

Derudover er der også andre flere spændende fakta, som TV 2 har delt om serien.

Blandt andet at optagelserne gik i gang i august 2022 og foregik over knap et år i fem forskellige lande: Danmark, Frankrig, Sverige, Rumænien og Tjekkiet.

Foruden det danske stjernespækkede cast, medvirker over 40 udenlandske skuespillere og hele 2.500 statister fra hele Europa. 

Det er blevet til over 100 timers optagelser, der er blevet til en serie på i alt syv afsnit af omkring 50 minutter.

Særligt udvalgt

Thomas Vinterberg spiller altid med som statist i en scene – og ‘Familier som vores’ er ingen undtagelse. Her spiller han kunde i en bank.

Derudover er stort set alle Zentropas ansatte og deres familier er photoshoppet ind på en stor ‘Missing people-væg’ i en scene.

Derudover er serien særligt udvalgt:

Thomas Vinterbergs første dramaserie er blevet særligt udvalgt til at få plads i den tidskapsel, som torsdag 26. september 2024 blev indsat af kong Frederik 10. i forbindelse med grundstensindsættelsen til genopbygningen af Børsen i København. Kongen og kulturminister Christina Egelund havde udvalgt få markante genstande til tidskapslen, der tidligst vil blive åbnet om 100 år, og serien var kulturministerens bidrag. Bidraget symboliseres ved dokumenter med Thomas Vinterbergs instruktørintentioner, seriens synops, key visual, billeder fra serien og karaktergalleriet.

Nu sætter Sofie Linde ord på DR-programmet, som hun er vært for.

Når kærligheden dukker op, kan den overraske og røre – selv dem, der står bag kameraet. Sofie Linde, som i selskab med sin mand Joakim Ingversen har optaget DR’s kommende datingprogram ‘Hotel Romantik’ i Schweiz, fik for alvor oplevet, hvordan romantikken blomstrer, uanset alderen.

Hotel Romantik, som sendes i 2025, inviterer 20 modige deltagere i alderen 61 til 77 år på en 10-dages rejse fyldt med håb om kærlighed og nye venskaber. På Bogforum reflekterede Sofie Linde, i samtale med tidligere tv-kollega Mikkel Kryger, over, hvor dybt de ældre deltagere havde påvirket hende. “De gik ind i det for at finde kærligheden på de 10 dage, og de havde ikke tænkt sig at spilde tiden,” fortæller hun grinende og beskriver den uforbeholdne energi og åbenhed, der fyldte optagelserne.

Det skriver HER & NU.

Umuligt ikke at mærke det

Sofie og Joakim boede lige under deltagernes værelser på det idylliske hotel, og det var umuligt ikke at mærke den livlige stemning. “Det er en aldersgruppe, der giver zero fucks,” siger Sofie med et grin og understreger, at deltagernes engagement og vilje til at finde kærligheden på kort tid gjorde dybt indtryk.

Programmet har til hensigt at udfordre de gængse opfattelser af dating-tv ved at sætte ældre mennesker i centrum – en generation, der ofte har oplevet livets mange facetter, både glæder og tab. Anne Garlichs, DR’s programchef for eksternt tv, ser frem til, at programmet kan inspirere andre ældre til at åbne sig for nye relationer, da ensomhed er en stor udfordring i denne aldersgruppe.

Hotel Romantik bliver et datingprogram, der bryder normerne og viser, at kærlighedens gnist kan tændes i alle livets faser.

Nu fortæller hun om et voldsomt krav fra hendes tidligere arbejdsplads.

Danskerne lærte Lissa Paustian at kende som en af de modige deltagere i TV 2‘s Bachelorette, hvor hun søgte kærligheden sammen med Sofie Martinussen. Selvom hendes rejse i programmet sluttede, da hun fandt kærligheden uden for rampelyset i Andreas H., har hun efterfølgende brugt sin platform til at sætte fokus på dybere emner – især hendes kamp med spiseforstyrrelser og kropsbillede.

Nu åbner Lissa op om en anden hård tid i sit liv. I Morten Messerschmidts podcast Ikke et ord om politik deler hun nogle af de chokerende oplevelser fra sin tid som stewardesse i Dubai – en tilværelse, der langt fra var så glamourøs, som den måske kunne se ud udefra.

Det skriver HER & NU.

Lissa fortæller, at hun efter gymnasiet fik arbejde hos Emirates og flyttede til Dubai. Men hvad hun troede ville blive et spændende sabbatår med rejser og nye oplevelser, viste sig i stedet at være et ekstremt kontrolleret arbejdsmiljø.

Måtte ikke ‘bare’ ændre udseende

“Jeg var bare mit nummer, og jeg havde ikke lov til at ændre ved mit udseende, hvis ikke jeg skriftligt bad om det i en ansøgning og fik en godkendelse,” forklarer hun og beskriver, hvordan selv små ændringer som hårfarve og negle skulle godkendes.

Vægtkontrollen var særligt ekstrem. Stewardesserne blev vejet hver sjette måned, og enhver ændring i vægten kunne få alvorlige konsekvenser. Da Lissa en periode tog 6-7 kilo på, fik hun en klar besked: “Hvis du ikke taber dig de her 6-7 kilo inden for X antal måneder, så er vi nødt til at grounde dig,” fortæller hun. “Grounding” betød, at hun ikke kunne flyve og heller ikke forlade Dubai, før vægten var tilbage på det tilladte niveau.

Det kontrollerede miljø og de strenge regler om udseende og vægt havde en dybt negativ indvirkning på Lissas mentale helbred. Hendes tid som stewardesse, som hun havde håbet ville blive et lærerigt sabbatår, udviklede sig til et psykisk nedbrydende mareridt. Efter fire år med konstante krav og kontroller kæmpede hun med stress og angst, og erfaringerne fra Dubai har sat dybe spor.

Lissa deler sin historie for at belyse de barske arbejdsvilkår, som mange måske ikke kender til, og for at sætte fokus på vigtigheden af et sundt kropssyn og mentale helbred.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Fredag den 15. november genopstår podcasten ‘Det sidste måltid’ med vært Lærke Kløvedal i DR LYD.

Det skriver DR i en pressemeddelele.

Tre nye afsnit af ’Det sidste måltid’ ligger klar i DR LYD fredag den 15. november, og fremover vil man kunne finde et nyt afsnit af podcasten hver fredag samme sted.

I den personlige portrætpodcast kommer vært Lærke Kløvedal helt tæt på ugens gæst ved at lade gæsten beskrive sit sidste måltid. Hvilken forret, hovedret og dessert vil gæsten spise som det allersidste?

– Jeg har så optur over, at ’Det sidste måltid’ genopstår i DR LYD. Efter fem fine år på Radio4 gav det mening for mig, at jeg skulle bevæge mig, og jeg er meget glad for, at podcasten nu får et nyt liv hos Munck Studios og DR.

Jeg har nået at savne podcasten og de intense samtaler, og det er fantastisk igen at få lov til at røre rundt i den ret særlige kombination af liv og død, mad, minder og eftermæle, som ’Det sidste måltid’ er, siger Lærke Kløvedal.

En podcast, der passer til DR

‘Det sidste måltid’ er en podcast, som centrerer sig om vores forhold til mad, og de minder, historier og ikke mindst fællesskabet, som udspringer af måltidet.

Ved at tale om sine yndlingsretter kommer gæsten automatisk til at fortælle om kulturarv, identitet, opvækst, livsførelse og minder. Podcasten rummer dermed mange public service- facetter, siger Tine Godsk, der er chef for DR LYD publicering og ekstern bestilling:

– Der opstår noget særdeles intimt, når Lærke spørger, hvad der skal være gæstens sidste måltid. Det er en genistreg, og jeg ser frem til at lytte til, at Lærke Kløvedal igen portrætterer markante, underholdende og passionerede danskere gennem deres madvaner og yndlingsretter.

’Det sidste måltid’ genopstår i DR LYD den 15. november. Gæsterne i de tre første afsnit er Thomas Vinterberg, Mille Dinesen og Lars Lilholt.

Podcasten bliver et fast format i DR LYD, og der udkommer 12 afsnit i efteråret og 12 nye afsnit igen i foråret 2025.

Nu sætter han ord på, hvordan det går.

Det var et af de øjeblikke, hvor tv skabte en uforglemmelig forbindelse mellem mennesker og deres rødder.

Da Stefan Sommer Jagd, en 27-årig dansk-adopteret mand med bulgarske rødder, blev genforenet med sin biologiske mor i Bulgarien, fulgte Danmark med.

En søgen, der strakte sig over årtier, blev til sidst opfyldt for Stefan i programmet “Sporløs”.

Derfor har mange også været nysgerrige på hvordan det mon går i dag, efter de blev genforenet.

Det skriver BILLED-BLADET.

Stefan blev adopteret fra et bulgarsk børnehjem som toårig og har haft en tryg opvækst i Danmark.

Men som mange adopterede, voksede han op med et spørgsmål, der aldrig forlod ham: Hvem var hans biologiske familie?

I “Sporløs” fik han endelig svarene, han havde søgt. Stefan mødte sin mor, som hele livet havde holdt hans eksistens hemmelig.

Alligevel valgte hun at introducere ham til sin familie, og de tog imod ham med åbne arme – et bevis på ubetinget kærlighed, som Stefan værdsætter dybt.

Efter genforeningen med sin mor fandt Stefan også ud af, at han har seks søskende, herunder to brødre, der bor i Tyskland.

Brødrene havde kendt til Stefans eksistens og havde selv forsøgt at finde ham gennem årene, men uden held. Efter “Sporløs”-afsnittet modtog Stefan en besked fra sin lillebror, og kort tid senere hørte han også fra sin storebror.

Kort efter rejste Stefan til Tyskland for at møde sine brødre og deres familier.

Besøget var, ifølge Stefan, en surrealistisk oplevelse – men også helt naturligt.

Fra det øjeblik, de mødtes, føltes det som om, de havde kendt hinanden hele livet, selvom deres opvækster havde været vidt forskellige.

Stefan beskriver mødet som et af de mest betydningsfulde øjeblikke i sit liv, og i dag håber han på at styrke båndet til sin nyfundne familie.

At finde sin biologiske familie har givet Stefan en følelse af helhed og ro.

Han beskriver sig selv som et helt menneske, nu hvor han kender sit ophav og sin historie.

Han er taknemmelig for den kærlige familie, han har fundet, og de stærke værdier, der binder dem sammen. For Stefan er det et drømmescenarie at holde kontakten til sine søskende og måske en dag blive en tæt del af deres liv.

Nu sætter Tina ord på.

For DR’s sportsvært Tina Müller har sport altid været mere end bare en interesse; det har været en livsstil.

Gennem sit arbejde har hun fulgt de største sportsbegivenheder, fra OL og Paralympiske Lege til Wimbledon, og hun har selv altid dyrket sport med stor passion.

Som barn og ung spillede hun både fodbold og badminton og var ivrig svømmer.

Men nu, efter to alvorlige meniskskader, har Tina måtte tilpasse sit aktive liv – en ny virkelighed, som har været svær at vænne sig til.

Det skriver ALT for damerne.

Har været svært at vænne sig til

Trods sin kærlighed til træning og naturen tæt på hjemmet er det blevet en daglig påmindelse for Tina, at hun ikke længere kan tage sin sædvanlige løbetur.

“Det ærgrer mig hver eneste morgen, at jeg ikke bare kan løbe en tur,” har hun udtalt.

Mistede en stor glæde og et fællesskab

Den ændrede situation har udfordret Tina, der altid har fundet glæde og fællesskab gennem sport.

For hende handler det ikke kun om motion, men om en livsstil og et fællesskab, som hun altid har været en del af og nærmest bygget op omkring.

Selvom hun stadig holder sig aktiv med tennis og kombinerer det med styrke- og genoptræning, er det ikke helt det samme som tidligere, og det har været en svær omstilling. Skaderne har gjort hende mere opmærksom på, at kroppen har brug for tid til at komme sig, og samtidig har hun i sit nye liv som mor oplevet, hvordan alting har ændret sig.

Siden hun og kæresten Anders Rud blev forældre til datteren Emma i 2022, har Tina måtte acceptere, at fokus er skiftet fra hende selv til familien og datteren.

Må huske på ‘hvorfor’

Selvom det kan være svært, vælger Tina nu at lytte til sin krop og tilpasse sig sin nye rolle som mor. Hun erkender, at tiden til at genopbygge styrken efter barsel og skader ikke har været der. “Jeg bliver nødt til at lytte til kroppen,” forklarer hun og påpeger, at det lige nu handler om at tage sig af sin datter.

Tiden har givet hende en ny forståelse af, at nogle faser i livet kræver prioritering – og lige nu betyder det, at hun må lægge sporten i baggrunden og sætte familien i centrum.

Søndag aften fik danskerne en sidste chance for at mindes den elskede multikunstner Erik Clausen, når han posthumt medvirker i TV 2’s program ‘Det sidste ord’.

Her bliver det folkekære ikon mindet gennem et personligt interview, hvor han lader facaden falde og åbner op om både livets op- og nedture.

Erik Clausen, som gik bort den 30. oktober i en alder af 82 år, blev hyldet for sine mange talenter – som instruktør, skuespiller og samfundsdebattør. Men Det sidste ord, der bliver optaget forud til visning efter hovedpersonens død, giver et unikt og ærligt indblik i Clausens liv bag facaden.

Deler sjældne historier

I samtalen med Mikael Bertelsen deler Clausen sjældne historier om sin rejse gennem livet – fra sin hårde opvækst i København til de tætte venskaber, der formede ham, herunder det særlige bånd til vennen og musikeren Kim Larsen.

I et klip fra programmet, som TV 2 allerede har frigivet, afslører Clausen smertefulde minder fra barndommen. Han beskriver, hvordan han som barn ofte blev efterladt og en gang bundet til et træ, mens hans mor gjorde rent. Ærligt og uden filter deler han både det gode og det svære fra sit liv.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af TV 2 (@tv2danmark)

Amaryllis August er aktuel i serien ‘Familier som vores’. I dag er hendes hår markant kortere, end det var da hun spillede med i serien – årsagen er meget rørende.

I øjeblikket ruller Thomas Vinterbergs serie ‘Familier som vores‘ over skærmen på TV 2.

Den stjernespækkede serie har taget danskerne med storm. På rollelisten finder man blandt andet Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas, Esben Smed og Amaryllis August.

Sidstnævnte har taget en rørende beslutning, som man ikke kan undgå at bemærke, hvis man ser hende.

I serien spiller hun rollen som Laura og her har hun langt hår. I dag er det lange hår væk. Det klippede hun nemlig af, kort efter optagelserne til serien var færdige.

Til BILLED-BLADET sætter hun ord på beslutningen om, at klippe sit lange hår af.

Derfor røg håret

Hun fortæller, at hun valgte at donere det hele, da optagelserne til ‘Familier som vores’ var færdige.

Hun var nemlig irriteret over, at det var blevet så langt og hun endte med hele tiden at sætte det op. Faktisk er det ved at være længe siden, det var nemlig i december sidste år, at hun fik det klippet.

“Da jeg var færdig med optagelser, valgte jeg at donere det hele. Det var så langt, og jeg syntes, det var irriterende. Jeg ville hellere give det til nogen, der ville værdsætte det mere end mig, for jeg bruger så meget energi på at være sur på det og sætte det op hele tiden,” fortæller hun.

Hun fortæller også, at hun i december fik det klippet op til skuldrene, hvorefter hun i sommer fik det klippet ‘helt kort’, som hun selv beskriver det.

Du kan se ‘Familier som vores’ på TV 2 og TV 2 Play søndag kl. 20.00.

Thomas Vinterberg-serien ‘Familier som vores’, komedieserien ‘De bedste år’ og sjette sæson af den populære, historiske føljeton ‘Sygeplejeskolen’ optager danskerne allermest i øjeblikket.

De tre fiktionsserier markerer sig som noget af det mest sete indhold i oktober, både i den brede 3+målgruppe, men også blandt de yngre seere (21-30 år) står serierne stærkt på tværs af alt indhold.

‘Familier som vores’, som havde premiere på TV 2 søndag 20. oktober, er kommet virkelig flot fra start og har fat i en meget bred målgruppe. 1.127.000 danskere har foreløbigt set første afsnit på tværs af platforme, og tallene stiger dag for dag.

‘De bedste år’, som er skabt af Emil og Magnus Millang og handler om en ung børnefamilies kærlige kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, er set af cirka 630.000 i gennemsnit, hvilket er rekordhøjt for en TV 2 Echo-serie. Og ligesom ‘Familier som vores’ er programperioden endnu ikke slut, og seertallene forventes fortsat at stige. ‘De bedste år’ havde premiere 27. september.

‘Sygeplejeskolen’ er også fortsat meget populær hos såvel den unge som den brede målgruppe. Sæson 6, der havde premiere 8. september, er foreløbigt blevet set af knap 874.000, hvilket er en del flere end den forrige sæson.

Fælles for fiktionsseriene er, at størstedelen af seningen foregår på TV 2 Play, selvom de tre serier vises på tre forskellige lineære kanaler: TV 2, TV 2 Echo og TV 2 Charlie.

Både ‘De bedste år’ og ‘Familier som vores’ blev desuden hyldet med tre flotte priser ved dette års serieprisuddeling, THIS Awards, som blev uddelt torsdag 31. oktober.
Her vandt ‘De bedste år’ prisen for Bedste Komedieserie 2024 og Bedste Serie 2024, mens Thomas Vinterbergs ‘Familier som vores’ modtog Publikumsprisen 2024 for den bedste serie.

Derfor elsker danskerne serierne

Mette Nelund, TV 2 Fiktionschef siger:

– Vores mission er altid at levere serier, der ikke kun underholder, men som også samler og engagerer. Derfor stræber vi altid efter at skabe historier, der både er relevante og betydningsfulde, og som har en dyb indvirkning på vores publikum. 

Jeg er stolt af den flotte modtagelse af vores serier, og at de ræsonnerer så godt med danskerne. Jeg tror, at danskerne holder af vores serier, fordi de først og fremmest handler om mennesker, som man kan spejle sig i.

Emil og Magnus Millang har med ‘De bedste år’ skabt en serie, som fanger og spejler to unge forældre – og sviger- og bedsteforældre – så præcist og skarpt, at de rammer noget helt essentielt, som mange danskere kan genkende fra deres egen hverdag.

Thomas Vinterbergs ‘Familier som vores’ har åbnet for en stor og bred offentlig samtale. Den stiller eviggyldige spørgsmål som: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen?  Det er vigtige spørgsmål i en tid med store forandringer. Og selvom serien bygger på et tankeeksperiment, kan vi identificere os med Vinterbergs stærke karakterer og de dilemmaer, de står i.