Film / TV
Anne-Grethe Bjarup Riis frigiver private optagelser: Et råb om hjælp
Til Gilbert fra mor – Et råb om hjælp er en udvidet version af Bjarup Riis’ DR-Dokumentar fra 2021, hvor der nu frigives endnu flere private optagelser. Serien er i fire dele og viser et tydeligt billede af de udfordringer og det omsorgssvigt alvorligt syge børn og deres familier står overfor.
Den nye dokumentarserie stilles frit til rådighed for alle, der aktivt kan gøre en forskel for alvorligt syge børn og deres familier.
Dokumentarserien kan ses online: tilgilbertframor.dk
Unik indsigt i en families kamp og råb om hjælp
Anne-Grethe Bjarup Riis begyndte at filme sin dengang 8-årige søn Gilbert, da han fik stillet diagnosen leukæmi og skulle i kemobehandling i 2,5 år. Ingen i Danmark har tidligere fulgt et kræftramt barn på så tæt hold og over så lang en periode.
Det oplyses i en pressemeddelelse fra Producent Mortensen Riis Film.
I den ærlige dokumentarserie følger vi Gilbert og hans families kamp for at holde fast i håbet om overlevelse under den livstruende behandling. Serien dokumenterer det krævende liv med kræft, både på hospitalsstuen og i hjemmet og skolen. De rå optagelser fortæller at Gilbert overlever, men viser også et svagt omsorgsapparat i de institutioner, der skal støtte familien, hvis mentale overlevelse derfor bliver voldsomt udfordret.
En ressource for forskning, uddannelse og sundhedspolitik
Serien stilles frit til rådighed for læger, sundhedspersonale, psykologer, skolelærere, forskere, politikere, kommuner og andre relevante fagpersoner, der arbejder med alvorlig syge børn og unges sundhed og trivsel.
Dokumentarserien er et råb om hjælp til alle, der aktivt kan gøre en forskel for alvorligt syge børn og deres familier.
Håbet er, at serien vil inspirere til en ændret tilgang til alvorligt syge børn, så børnene i højere grad kan bibeholde deres børneliv og blive hele mennesker igen på den anden side af sygdommen.
Konkrete anbefalinger
- Tilbyd familien en sundhedsfaglig og praktisk tovholder, som gennem hele forløbet kan hjælpe og støtte familien og samtidigt sikre, at det syge barn og familiens mentale sundhed også får opmærksomhed med bla. psykologhjælp under sygdomsforløbet.
- Tilbyd familien, at en sygeplejerske kommer i hjemmet mellem indlæggelserne, assisterer med blanding af medicin og professionel støtte, så forældrene ikke lades alene med det enorme ansvar.
- Indfør obligatorisk handlingsplan i skolen, når et barn bliver alvorligt syg, så lærerne rustes til at inkludere syge børn og så de ikke tabes.
- Hjælp pårørende, familie og venner med at støtte hinanden og komme sygdomstabuer og berøringsangst til livs, så både det syge barn og familien ikke isoleres og lades alene uden omsorg, hjælp og støtte fra deres nærmeste.
Støttet af Egmont Fonden
Dokumentarserien er blevet til med støtte fra Egmont Fonden. Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål: At udvikle medier og støtte børn og unge i svære livsvilkår. Egmont støtter børn og unge i Danmark, Norge og Sverige.
Anne-Grethe Bjarup Riis er en anerkendt skuespiller, instruktør og forfatter, kendt for sit arbejde med både fiktive og dokumentariske fortællinger. Hendes seneste projekt Til Gilbert fra mor – Et råb om hjælp er en fortsættelse af hendes engagement i at bringe autentiske og personlige historier frem i lyset.
Gilbert var kun 8 år
Gilbert var kun 8 år, da han fik leukæmi og vi følger ham og hans families kamp for at holde fast i håbet under en lang og livstruende behandling i denne ærlige og gribende dokumentarserie.
Gilbert har så frygteligt ondt i ryggen. Måske skyldes det bare en uheld på en rutsjebane.
Men smerterne bliver værre og værre, og da han endelig bliver undersøgt på Rigshospitalet, begynder et mareridt for ham og hans familie. Gilbert har leukæmi og skal i kemobehandling i 2,5 år. Vores søn kan dø.
Efter få måneders kemobehandling er bivirkningerne utålelige for Gilbert. Nu er det ikke alene kræften, der er livstruende, men også behandlingen. Når vi er hjemme har vi et alt for stort ansvar, for vi er alene om at passe Gilbert og medicinere ham.
Efter Gilbert har været i behandling i et halvt år har kemoen alvorligt fat i hans krop, men vi insisterer alle på det gode børneliv midt i mørket. Ikke mindst takket være morfin.
Gennem det sidste halvandet år af behandlingen bliver sejrene bliver flere og flere og livet skal leves, men vi er alle mærkede af et umenneskeligt forløb og det fatale svigt.
Film / TV
Aldrig set før: Ændring venter i ‘Den store bagedyst’
Når Den store bagedyst vender tilbage, bliver det med en ændring.
Når efteråret melder sin ankomst, er det ikke kun de kølige temperaturer, vi kan glæde os over – tv-skærmene fyldes også med nye sæsoner af vores favoritprogrammer. Snart ruller DR’s populære bage-program, ‘Den store bagedyst’, ind i stuerne igen, og der er lagt op til noget ganske særligt.
Når Den store bagedyst vender tilbage med sin 13. sæson, er der ikke kun nye deltagere, men også et nyt format i spil. Værten Timm Vladimir og dommerne Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen er klar til endnu en runde med smagfulde udfordringer, men denne gang får deltagerne ikke lov at stå alene ved bagebordet.
Det skriver BILLED-BLADET.
Det venter der
I det første afsnit, der har fået titlen ”Premiere, parløb og personlige mesterværker,” bliver deltagerne nemlig sat sammen to og to, hvor de skal samarbejde om at kreere mesterværker. Det kræver både kreative idéer og evnen til at kommunikere godt med en makker – noget, der kan udfordre selv den mest rutinerede bager.
Sammen skal parrene ikke blot bage smukke kager, men også bringe deres egne historier og personlighed ind i værkerne. Deres kagefortolkninger skal afspejle, hvad der gør dem glade og giver dem energi i livet – en meget personlig udfordring, der for alvor kan vise nye sider af deltagerne.
Med denne unikke start på sæsonen lover Den store bagedyst at tilføje en ekstra dimension af spænding og intensitet til programmet. De nye samarbejdsudfordringer skaber et twist i den kendte opskrift, og bageglade fans kan derfor glæde sig til en sæson, der byder på mere end blot velsmag – her er også masser af hjerte og sjæl.
Film / TV
DR præsenterer helt nyt program: Nu skal kampen tages op
Nu er der nyt fra DR.
Gamer og influencer Marie Watson fandt ved et uheld falske nøgenbilleder af sig selv – skabt af en fremmed, der forsøgte at sælge billederne i hemmelige grupper på internettet. Hun fandt selv bagmanden og anmeldte ham, men billederne ligger stadig rundt omkring i forskellige grupper med deepfake-porno.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
I den nye P3-serie, der har premiere på søndag, følger DR Marie Watson og hendes tre venner Melina Ebbesen Jellesmark, Munni Chowdhury og Sabine. De har besluttet at bekæmpe den sexistiske kultur i gaming-miljøet og afsløre, hvem der står bag de falske nøgenbilleder.
I hemmelige online-grupper deler mænd falske nøgenbilleder af de kvindelige gamere og influencere, som kreeres med AI. Og det sker ikke kun for kendisser, men også helt almindelige danskere.
– Jeg er så træt af at føle mig utryg, når jeg både arbejder og gamer. Det har derfor været en fantastisk mulighed at få lov til at medvirke i denne serie, hvor vi har sat fokus på falske nøgenbilleder, men også på en gaming-branche, hvor især kvinder bliver behandlet anderledes. Gaming skal være et rart sted for alle, og jeg håber derfor denne serie kan være med til at ændre kulturen, siger gamer Marie Watson.
For selvom online grupper lukkes ned, lever utrygheden og angsten for, hvornår et billede dukker op igen, da billederne aldrig forsvinder helt. Selv hvis disse online-grupper lukkes, så forsvinder billederne aldrig. Ingen kan vide sig sikre og angsten for, at et billede en dag dukker op igen, er konstant til stede.
Hvad er deepfake porno?
I dag kan man tage et billede af en person med tøj på, hvorefter en AI-funktion på internettet kan fjerne tøjet på billeder og få det til at ligne et ægte nøgenbillede. Dette kan gøres med få klik på internettet.
Billederne er særdeles realistiske, og ofte er det kun offeret, der kan se, at nøgenbillederne er falske. Marie Watson og hendes gamer-veninder har oplevet dette flere gange, og fortæller, at det er “helt normalt” at blive udsat for dette som kvindelig gamer, men at det kan ramme alle, der deler billeder af sig selv på internettet.
Siden tilblivelsen af AI har der været en voldsom stigning af billeder og videoer, der kan kategoriseres som deepfake porno uden samtykke. Over 90 procent af materialet er rettet mod kvinder.
Sexistisk og chikanerende kultur i gaming-miljøet
Udover at få lavet falske nøgenbilleder gennem AI, oplever programmets kvindelige gamere også en sexistisk og hadefuld tone, hvor ‘fake nudes’ og dårlig behandling af kvinder hyldes. Den omfattende chikane betyder knækket selvtillid og traumer. Eksempelvis har flere kvindelige gamere en moderator ansat til at blokere personer, der skriver nedladende og voldsomt i kommentarsporet, når de spiller.
– Falske nøgenbilleder er noget alle, der bevæger sig på internettet, kan blive udsat for. Som forælder er det tankevækkende, og jeg mener, at serien ikke kun er relevant for unge, men også kan give en større indsigt til voksne, når det kommer til, hvad det er unge udsættes for på internettet, og hvilken grov kultur, der hersker i nogle gaming-miljøer, siger Kasper Tøstesen, der er chef for P3 TV.
I programserien medvirker Marie Watson (MarieWatsonDK), Melina (MinnaMumi), Munni (MunniMouse) og Sabine (SuperPinkyKitty), som alle har oplevet den chikanerende og sexitiske tone i gamer-miljøet.
‘Død over deepfake porno’ kommer i fire afsnit, der alle nu er tilgængelige på DRTV.
Film / TV
TV 2-stjerne åbner op: Drabsforsøg på bror ændrede alt
Pludselig ændrede alt sig.
For ‘Korpset’-stjernen Ali Najei var kriminalitet engang en fast del af hverdagen. Men noget ændrede sig radikalt, da han sad bag tremmer og fik en besked, der skulle vise sig at blive livsforandrende.
Under afsoningen for et drabsforsøg fik Ali beskeden om, at hans lillebror var blevet skudt seks gange på tæt hold – en rystende oplevelse, men lillebroren overlevede heldigvis.
Ved gerningsstedet fandt politiet en pistol med broderens fingeraftryk, hvilket resulterede i en fængselsdom for ham også. Her, bag fængslets mure, sendte lillebroren et brev til Ali, og det skulle blive et brev, der ændrede alt.
En kæmpe mavepuster
Én sætning stak særligt ud i brevet:
“Jeg ville jo bare være ligesom dig”.
For Ali ramte de ord som en mavepuster, der satte hans liv i perspektiv.
“Jeg havde været blind og ikke set, at den beskyttelse, jeg gik og gav mine brødre ved at være kriminel, i virkeligheden var en motivation for at blive inddraget i den kriminelle verden,” fortæller Ali Najei i et interview med TV 2.
Brevet fra lillebroren blev startskuddet til en stor personlig forandring. Med ni måneder tilbage af sin straf begyndte Ali at planlægge, hvordan han skulle bryde ud af det kriminelle miljø, når han blev løsladt.
Og planen lykkedes. Ali Najei er i dag en familiefar, der har lagt det kriminelle liv bag sig og fokuserer på et roligt og lovlydigt liv.
-
Kendte2 uger siden
Janni afslører nye private detaljer fra ægteskabet med Karsten Ree
-
Film / TV2 uger siden
Michael Olesen har afvist ‘Vild med dans’: Her er årsagen
-
Film / TV2 uger siden
TV 2-par har mistet søn: Nu sætter de ord på tabet
-
Kendte3 uger siden
Dybt rystet Janni Ree: Nu går det udover sønnen
-
Kendte6 dage siden
Simon Kvamm med hård besked til hustruen: Forelsket i en anden
-
Kendte3 uger siden
Babylykke hos Lars Hjortshøj: Skal være far igen
-
Kendte2 uger siden
Amalie med vild afsløring på tv: Så voldsomt reagerede Mikkel
-
Kendte2 uger siden
Janni Ree trækker i land: Er ikke klar