Film / TV
Amalie Dollerup: Længeventet drøm er blevet til virkelighed

Nu er en længeventet drøm blevet til virkelighed.
De fleste har sikkert noget, som de går og drømmer om. Længe har Amalie Dollerup drømt om noget helt særligt - og nu er det altså gået i opfyldelse.
I ti år spillede hun rollen som Amanda i TV 2-serien Badehotellet. Hun har holdt kortene tæt til kroppen, når spørgsmålet har gået på, hvad hun så skulle nu. Men nu afslører hun, hvad hun har brugt de seneste måneder på.
Når vi rammer december til næste år, vil vi nemlig kunne se hende på skærmen igen.
For hver dag fra den 1. til den 24. december, ruller 'Valdes Jul 2' over skærmen, og det bliver med Amalie Dollerup på rollelisten.
Fint og rørende
Det fortæller hun i et opslag på Instagram:
"De sidste par måneders optagelser har stået i julens tegn. For jeg medvirker nemlig i “Valdes Jul 2”, som bliver vist på TV 2 i 2025. Imens det har været brændende varmt udenfor, har vi gået og leget jul indenfor…," skriver hun i opslaget og fortsætter:
"En drøm om at lave julekalender som voksen, er nu gået i opfyldelse. Der er dog ingen sange eller musikvideoer undervejs i afsnittet, for nu er genren en anden. Med super fine, spændende og rørende historier. Der er lang tid til julen 2025, men I kan godt glæde jer til at følge disse seje unge menneskers eventyr igen," lyder det fra Amalie Dollerup.
Du kan se hele opslaget herunder: