Film / TV
Amaryllis August har klippet håret af: Her er den rørende årsag

Amaryllis August er aktuel i serien ‚Familier som vores‛. I dag er hendes hår markant kortere, end det var da hun spillede med i serien – årsagen er meget rørende.
I øjeblikket ruller Thomas Vinterbergs serie ‚Familier som vores‚ over skærmen på TV 2.
Den stjernespækkede serie har taget danskerne med storm. På rollelisten finder man blandt andet Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas, Esben Smed og Amaryllis August.
Sidstnævnte har taget en rørende beslutning, som man ikke kan undgå at bemærke, hvis man ser hende.
I serien spiller hun rollen som Laura og her har hun langt hår. I dag er det lange hår væk. Det klippede hun nemlig af, kort efter optagelserne til serien var færdige.
Til BILLED-BLADET sætter hun ord på beslutningen om, at klippe sit lange hår af.

Derfor røg håret
Hun fortæller, at hun valgte at donere det hele, da optagelserne til ‚Familier som vores‛ var færdige.
Hun var nemlig irriteret over, at det var blevet så langt og hun endte med hele tiden at sætte det op. Faktisk er det ved at være længe siden, det var nemlig i december sidste år, at hun fik det klippet.
„Da jeg var færdig med optagelser, valgte jeg at donere det hele. Det var så langt, og jeg syntes, det var irriterende. Jeg ville hellere give det til nogen, der ville værdsætte det mere end mig, for jeg bruger så meget energi på at være sur på det og sætte det op hele tiden,‟ fortæller hun.
Hun fortæller også, at hun i december fik det klippet op til skuldrene, hvorefter hun i sommer fik det klippet ‚helt kort‛, som hun selv beskriver det.
Du kan se ‚Familier som vores‛ på TV 2 og TV 2 Play søndag kl. 20.00.