Følg os her

Film / TV

Anders W. Berthelsen indtager hovedrolle i ny TV 2-serie

Udgivet

d.

Anders W. Berthelsen og Lene Maria Christensen i TV 2s nye dramaserie 'Danefæ'. Foto: Per Arnesen/TV 2

Nu kan danskerne glæde sig til at se Anders W. Berthelsen i hovedrollen i en ny TV 2-serie.

Optagelserne til den nye TV 2-dramaserie ‘Danefæ’ er netop gået i gang, og i hovedrollerne ses Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen, som vi møder på deres sølvbryllupsmorgen. De spiller det arkæologiske power-couple Ester og Michael, hvor hun er ansat på et mindre, fynsk museum, mens han er direktør for Nationalmuseet.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  TV 2 bekræfter: Elsket program vender tilbage

Ester har forsømt sin egen karriere i ægteskabet med Michael, men det ændrer sig, da hun gør en banebrydende opdagelse. En tusind år gammel mordgåde fra vikingetiden truer – ikke bare med at ændre hele danmarkshistorien, men også forholdet mellem Ester og Michael.

Foto Vi møder ægteparret Michael Anders W Berthelsen og Ester Lene Maria Christensen på deres sølvbryllupsmorgen Foto Henrik OhstenTV 2

Et originalt værk

– ‘Danefæ’ er en fantastisk fortælling, som væver det nære, nutidige drama sammen med et vildt fascinerende mordmysterium fra vikingetiden. Serien er et originalt værk, hvor ligestillingsdebatten og gamle, indgroede magtstrukturer på dramatisk og underholdende vis bliver gjort relevante gennem konflikten mellem de to hovedpersoner. Og det gør ‘Danefæ’ til en fortælling, som vi på TV 2 er meget begejstrede for at kunne præsentere for danskerne, siger Marlene Billie Andreasen, der er TV 2 senior executive producer på serien.

Ud af sin mands skygge

Seriens hovedforfatter, Lars K. Andersen, siger:

– Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er, og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse. Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af.

LÆS OGSÅ  'Sygeplejeskolen'-stjerne overrasker: Deler særlig fortid

– ‘Danefæ’ er en varm og underholdende fortælling, der i sin kerne handler om et ægteskab, der ændrer sig fuldstændigt. Samtidig byder serien på et nyt blik på vores fælles historie, og vi inviterer bogstaveligt talt danskerne med ind – og ikke mindst med ned – i den fascinerende proces, det er at grave i fortiden, siger seriens producere, Stinna Lassen og Claudia Saginario fra Uma Film.

Foto Lene Maria Christensen i rollen som Ester i den nye TV 2 serie Danefæ Foto Henrik OhstenTV 2

Optages flere steder i Danmark

Ud over Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt med flere.

LÆS OGSÅ  DR præsenterer stor nyhed: Sker for allerførste gang

Lars K. Andersen er hovedforfatter på ‘Danefæ’, og serien bliver instrueret af Dagur Kári. De seks afsnit optages flere steder i Danmark – i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet) og produceres for TV 2 af Uma Film ved producerne Stinna Lassen og Claudia Saginario. Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer, og serien er støttet af Public Service Puljen/DFI, FilmFyn samt Nordisk Film & TV Fond.

Serien, der bliver på seks afsnit, forventes af få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2025/26.

Foto Danefæ bliver instrueret af Dagur Kári der her ses med Anders W Berthelsen Foto Per ArnesenTV 2

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Et mareridt: TV 2 går helt tæt på grusom sag

Udgivet

d.

Af

Foto: TV 2

I to afsnit går TV 2 nu helt tæt på de tidligere ansatte.

Ved en uanmeldt kontrol på stutteri Viegård ved Viborg sidste år, fandt politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune omkring 50 nedgravede heste.

Det skrev TV 2 i august sidste år.

LÆS OGSÅ  Tidligere TV 2-vært: Måtte stille datter hjerteskærende ultimatum

Der var ikke givet tilladelse til at grave hestene ned og efterfølgende begyndte en sag at rulle.

Sagen gav også genlyd i hesteverdenen og hos dyreelskere, hvor flere mødte op for at demonstrere ved stutteriet, for at vise deres modstand mod dyremishandling.

Nu, lidt over ét år senere, kommer der en ny dokumentar fra TV 2, som har dykket yderligere ned i sagen.

Kom med helt tæt på

Dokumentaren strækker sig over to afsnit og her møder seerne flere tidligere ansatte, som kan berette om overgreb og vold.

“Den tidligere stutteriejer John Byrialsen blev sidste år kendt i offentligheden, da myndighederne fandt 50 ulovligt nedgravede heste på hans stutteri. Nu står en række tidligere ansatte frem og fortæller om manipulation, vold og overgreb begået af John Byrialsen mod helt unge ansatte gennem mere end 30 år. Gry Heitmann havde en drøm om at blive stjernerytter, da hun ankom til Viegård stutteri. Men et hemmeligt forhold til stutteriets ejer, John Byrialsen, udviklede sig ifølge hende til et voldeligt mareridt. Det viser sig, at hun ikke er den eneste, der har oplevet stutteriets mørke hemmelighed,” skriver TV 2 om første afsnit i dokumentarserien ‘Mareridtet på stutteriet’.

LÆS OGSÅ  TV 2 bekræfter: Elsket program vender tilbage

I andet afsnit kommer seerne helt til på Kirsti, som har været udsat for vold af John Byrialsen, da hun var ansat på stutteriet.

Dokumentaren har premiere den 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

Sidste Babett Knudsen i ny film: Rosen vil ingen ende tage

Udgivet

d.

Af

Foto: PR

Stjerner, hjerter og roser vælter ned over Sidse Babett Knudsen. Hendes præstation i den nye danske film VOGTER beskrives som magnetisk og fænomenal. Du kan stadig nå at se filmen som vi viser i aften og frem til 28. september.

Filmen ‘Vogter’ handler om den idealistiske fængselsbetjent Eva, der står over for et stort dilemma, da den mand, der er dømt for mordet på hendes søn, placeres i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin forbindelse til fangen, anmoder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den mest barske og voldelige i fængslet.

LÆS OGSÅ  'Familier som vores' har haft verdenspremiere: Her er dommen

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Tobaksgaarden.

Sidse Babett Knudsen spiller rollen som Eva, mens Sebastian Bull, kendt fra ‘Gidseltagningen’, ‘Limboland’ og senest ‘Vild med dans‘, indtager rollen som den morddømte fange.

Filmens rolleliste inkluderer også Dar Salim, Jacob Lohmann, Marina Bouras, Olaf Johannessen, Ida Cæcilie Rasmussen, Siir Tilif og Rami Zayat. Instruktøren bag filmen er Gustav Möller, som fik stor international og national anerkendelse med sin debutthriller ‘Den skyldige’ fra 2018.

Sådan lyder pressens ord

ALT FOR DAMERNE: “Sidse Babett Knudsen er ikke mindre end fuldstændig magnetisk i denne dvælende og stadig mere intense fortælling. Hun æder lærredet.” (Stephanie Caruana)

BERLINGSKE: ”Rammer som en knytnæve i solar plexus – ikke mindst på grund af Sidse Babett Knudsen i absolut topform.” (Thomas Brunstrøm)

BØRSEN: ‘Vogter’ kan man ikke undgå at tænke over i lang tid. Filmen er ganske enkelt fængslende.” (Michael Solgaard)

LÆS OGSÅ  Kan du ikke få nok af 'Gift ved første blik'? Så se med her

INFORMATION: “Sidse Babett Knudsen leverer en af sine bedste præstationer nogensinde.” (Christian Monggaard)

JYLLANDS-POSTEN: “Sidse Babett Knudsen er fænomenal som idealistisk fængselsbetjent, der konfronteres med fortidens spøgelser i instruktør Gustav Möllers hårrejsende fængselsdrama om magt.” (Freja Dam)

Forsæt med at læse

Film / TV

Afslører: Skjult aftale i ‘Landmand søger kærlighed’

Udgivet

d.

Af

Lene Beier er vært for en ny sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus/TV 2

Det ser du ikke i programmet.

Dette års sæson af ‘Landmand søger kærlighed‘ er for alvor skudt i gang, og sikke en rejse det bliver for landmændene.

Lene Beier har meldt sig klar til at tage dem i hånden i jagten mod kærligheden.

Men for Svend Kirkegaard Hansen, en af landmændene i dette års udgave af ‘Landmand søger kærlighed’ deltager handlede det om at springe direkte ud i det.

LÆS OGSÅ  'Sygeplejeskolen'-stjerne overrasker: Deler særlig fortid

Den 45-årige landmand fra Vestjylland besluttede at gøre tingene lidt anderledes end tidligere sæsoner.

I stedet for at tage det roligt, inviterede han alle fem udvalgte kvinder til at flytte ind på sin slægtsgård umiddelbart efter deres første møde på speed-daten.

Hvorfor vente?

“Jeg kunne ikke se, hvorfor vi skulle vente til senere hen, så jeg lavede en aftale med produktionen, om at alle kvinderne flyttede direkte ind. Jeg ville gerne vise mit hus frem med det samme og lukke dem ind i mit privatliv”, lyder det fra Svend til HER&NU, inden han fortsætter:

“Det var vigtigt for mig, at en fremtidig kæreste kunne se sig selv bo på gården, så det var også lidt en test. Jeg kunne også lynhurtigt mærke, hvilke kvinder der faldt lidt til på gården og trivedes på landet”.

LÆS OGSÅ  Afslører: Kendt ansigt bliver vært på 'Forræder - Ukendt grund'

At invitere kvinderne indenfor med det samme gjorde også udvælgelsesprocessen lettere for Svend.

I stedet for kun at basere sin beslutning på den korte speed-date, fik han mulighed for at tilbringe adskillige timer med kvinderne på gården.

Hvordan Svends valg falder, kan man følge i de næste afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’.

TV 2-programmet sendes hver tirsdag kl. 20.00, og for dem, der vil følge med online, er det også tilgængeligt på TV 2 PLAY.

Forsæt med at læse

Trending