Følg os her

Film / TV

Anne Louise Hassing om rollen som Maj i Hvide Sande: Derfor var det særligt

Udgivet

d.

Hvide Sande1
Anne Louise Hassing spiller rollen som Maj i 'Hvide Sande'. Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

Anne Louise Hassing fandt rollen som Maj i Hvide Sande helt særlig, da den gav hende mulighed for at udfolde sig på en måde, hun ikke har gjort i mange år.

Det var i maj 2021 at ‘Hvide Sande’ for første gang rullede over skærmen på TV 2. Her var det Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen der spillede hovedrollerne.

Denne gang er det Anne Louise Hassing og Allan Hyde, der har indtaget de to hovedroller.

LÆS OGSÅ  Endelig: 'Hvide Sande' vender tilbage på TV 2 med ny sæson

Anne Louise Hassing spiller den erfarne drabschef Maj Lorentzen, der har fået en blodprop forårsaget af stress og derfor lægger sit liv om og er flyttet til Hvide Sande for at finde ro, samt for at genskabe forholdet til sin voksne datter og sit barnebarn.

En af Hvide Sandes prominente skikkelser er blevet myrdet, og efter en måned er efterforskningen gået i stå. Den lokale betjent, Bjørn (Allan Hyde), forsøger derfor at overtale Maj til at hjælpe med at opklare mordet.

Et dejligt gensyn med Jylland

Anne Louise Hassing kommer oprindeligt fra Horsens i Jylland, men i dag bor hun i København. Måske netop derfor, var det ekstra hyggeligt for hende at optage Hvide Sande, da hun i den forbindelse boede størstedelen af tiden i det jyske under optagelserne til serien.

Hun fortæller i et interview med Newsner, at lokalbefolkningen i Hvide Sande var særdeles begejstrede for at serien nu vender tilbage.

Anne Louise Hassing som vi blandt andet også kender fra store serier som 'Badehotellet' og 'Krøniken', har også nydt at arbejde med sin rolle i 'Hvide Sande'.

"Jeg elsker den der fordybelse. Nu er det jo også en stor hovedrolle, som har været krævende, og det var virkelig fedt for mig som skuespiller at få den, fordi der kan jeg folde nogle nye farver ud på skuespilspaletten på en måde, som jeg ikke har vist i mange år," fortæller hun til mediet.

Du kan se Hvide Sande søndag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce