Film / TV
Derfor forlader ingen 'Vild med dans' i aften

I aften kan de tilbageværende 'Vild med dans'-par glæde sig over, at ingen skal forlade konkurrencen.
I sidste uge forlod Sara Lygum og Damian Czarnecki Vild med dans. Det var en tårevædet Sara Lygum der måtte tage afsked med programmet.
I aften er der heldigvis ingen der skal tage afsked, så derfor kan parrene glæde sig over dette.
Dog skal de stadig danse det bedste de har lært, for aftenens program er den første del af to. Den står nemlig på en helt særlig opgave: 'Tour de Dans'.
Aftenens program er først etape og gælder en individuel standard- eller latindans, som smukt leder op til den anden stigning på næste fredag.
I næste uges program venter to krævende holddanse. Her deles feltet op, så den ene halvdel danser en streetbasket-dans, mens den anden halvdel prøver kræfter med en disco-tennis-dans.
De tilbageværende seks par i dette års Vild med dans er:
May Lifschitz og Mads Vad
Anna Mucnh og Eugen Miu
Philip May og Camilla Dalsgaard
Rasmus Staghøj og Asta Björk
Morten Hemmingsen og Malene Østergaard
Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsen
Ifølge Danske Spil er det Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsen der i øjeblikket står til at ryge ud næste fredag. Samtidig er Philip May og Camilla Dalsgaard eller Anna Munch og Eugen Miu favoritterne til at vinde, hvis danskerne lige nu, skulle stemme om en vinder.
Vi ønsker alle par held og lykke i konkurrencen.
Du kan se Vild med dans på TV 2 og på TV 2 Play kl. 20.00.