Følg os her

Film / TV

Det blev tydeligt på åben skærm: Nu bryder Olivia Stampe fra 'Grænseløst forelsket' tavsheden

Udgivet

d.

Grænseløst Forelsket
Olivia mødte David i byen, da hun var på ferie på Cypern. Foto: Max

Efter måneders tavshed tager Olivia Stampe nu bladet fra munden og reagerer på den massive kritik, hun og ægtemanden David har modtaget efter deres medvirken i "Grænseløst forelsket".

Efter ugers kritik på sociale medier og debatfora som Reddit, tager Olivia Stampe fra TV 2-programmet 'Grænseløst forelsket' nu bladet fra munden.

LÆS OGSÅ  TV 2 afslører: Har forlænget rettighederne

Særligt hendes mand David, som hun mødte på en ferie på Cypern, har fået hårde ord med på vejen fra seerne – og det er ikke gået ubemærket hen.

Parret, der hurtigt blev gift og fik en datter sammen efter en intens ferieflirt, har i programmet vist sider af deres forhold, der ikke har vakt ubetinget begejstring. Seerne har blandt andet kritiseret David for at være respektløs og følelseskold – især over for Olivia og deres datter Lily.

"Jeg vidste godt, at der ville komme lidt, fordi der jo var nogle skænderier. Men det kom bag på mig, at der ville komme så meget negativt om vores forhold og om David", fortæller Olivia til Realityportalen.

Hun erkender, at programmet viser en presset version af deres liv, og at Davids opførsel i visse scener har været svær at forsvare.

Ifølge Olivia har de to år med kameraerne været ekstremt belastende – og det har sat sine spor.

– David ved godt, at han har nogle ting, han skal arbejde med... Han skammer sig og han er rigtig ked af, hvordan han har reageret, siger Olivia og afslører, at han slet ikke har haft lyst til at se programmet.

Parret er fortsat bosat på Cypern, men drømmen om en fremtid i Danmark lever i bedste velgående. Planen er at flytte til Olivia hjemland inden for det næste år, så hun igen kan tage hul på sin uddannelse som sygeplejerske.

"Alt er kompliceret, men vi regner stærkt med at være i Danmark inden for et år", afslutter hun.

Annonce