Film / TV
Det så du ikke på tv: Delte særligt øjeblik i ‘Gift ved første blik’
Efter kameraerne slukkede, delte parret et helt særligt magisk øjeblik.
DR-programmet Gift ved første blik har siden sin debut i 2013 fascineret seere med sin unikke tilgang til kærlighed og parforhold. Konceptet er simpelt, men kontroversielt: Deltagere, der søger kærligheden, bliver matchet af et ekspertpanel bestående af psykologer, sociologer og præster – og møder først deres partner, når de står foran alteret for at blive gift.
Netop nu ruller programmet over skærmen med sin 10. sæson, der havde premiere på det første afsnit i går.
Seerne har netop set Morten og Søren sige tak til hinanden.
Parret møder jo som bekendt først hinanden når de skal sige ja til hinanden, men selvom de to aldrig havde mødtes før, så var kemien lige i øjet.
Parret havde en fantastisk bryllupsdag, som de overhovedet ikke havde lyst til, skulle ende. Derfor fortsatte de aftenen, da kamerarene var blevet slukket.
Så nu afslører de, at den mest magiske del af dagen, faktisk foregik derefter. Hvilket seerne jo altså overhovedet ikke får et glimt af.
De to var enige om, at de ikke skulle sove sammen på deres bryllupsnat, men alligevel tilbragte de tid sammen, efter at der var blevet sagt ‘godnat’ i programmet.
“Lige før vi går i seng, udveksler vi numre. Jeg skriver til Søren, og så ryger vi en smøg og drikker en øl og lærer hinanden at kende,” fortæller Morten til SE & HØR.
“Vi var bare så høje på adrenalin og romantik. Det var vores magiske øjeblik. Her kunne vi tale om private ting,” fortsætter han.
Hvordan det vil gå parret fremadrettet, må seerne vente med at finde ud af.
Gift ved første blik havde premiere i går på DR1 og DRTV.