Følg os her

Film / TV

DR med spritny dramaserie: Disse danske stjerner indtager hovedrollen

DR præsenterer nu den spritnye dramaserie Høst.

Udgivet

d.

Elliott Crosset Hove (Erik), Joachim Fjelstrup (Jens), Charlotte Fich (Karin), Katrine Greis-Rosenthal (Astrid), Lars Brygmann (Gorm), Simon Bennebjerg (Thomas) Foto: © Camilla Hjelm, DFF

Høst er et nutidigt familiedrama om arv, loyalitet og hemmeligheder – og om en familie, der bliver sat under pres, da familiegården skal gives videre.

Høst er fortællingen om en familie i opbrud. Med gården Feldumgaard og det moderne landbrug som bagtæppe folder serien en universel historie ud om søskenderivalisering, gamle sår, nye alliancer og de forventninger, der går i arv fra generation til generation.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Overtager danskernes favorit film: Nu får 'Blinkende lygter' nyt hjem

Stjernespækket rolleliste

Da gårdens ejer, Gorm, på sin 65-års fødselsdag udpeger sin efterfølger, forskydes familiens indgroede roller og selvforståelse. Beslutningen sender chokbølger gennem dem alle og tvinger dem til at forholde sig til fortiden, hinanden og den fremtid, de hver især forsøger at skabe, på en ny måde.

På rollelisten ses blandt andre Katrine Greis-Rosenthal, Elliott Crosset Hove, Lars Brygmann, Charlotte Fich, Simon Bennebjerg og Joachim Fjelstrup. 

’Høst’ er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet, som tidligere blandt andet har stået bag den oscarnominerede film ’Under sandet’, ’Dirch og ’Toves værelse’, og er produceret af Rikke Tørholm Kofoed for DR Drama.

Høst har premiere fredag den 9. oktober 2026 på DRTV og på DR1 søndag den 11. oktober 2026 klokken 20.00.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce