Film / TV
Dyr drøm: Så meget kostede det at vinde ‘Den store bagedyst’
Det er ikke gratis at udleve sin store bage-drøm.
Det krævede både mod, tid og penge, da Sandra Dahl kastede sig ud i at deltage i ‘Den Store Bagedyst’. Selvom hun altid har haft en passion for bagning, var det langt fra en planlagt beslutning at melde sig til det populære tv-program. Faktisk var ret spontant, at hun meldte sig til konkurrencen og det var først et stykke henne i forløbet det gik op for hende, at hun faktisk kunne vinde.
“Jo tættere vi kom på finalen, og jo flere ‘Mesterbager’-forklæder jeg fik, gik det op for mig, at der faktisk var en mulighed for at vinde,” fortæller Sandra, som undervejs i konkurrencen brugte op mod ti timer dagligt på at perfektionere sine bageevner.
Men det var ikke kun tid og kræfter, Sandra investerede i sin deltagelse – det var også en stor økonomisk udgift. Den Store Bagedyst er kendt for sine imponerende kager og kreative udfordringer, og det er ofte deltagerne selv, der må punge ud for materialer og øveprojekter.
Så meget har det kostet
“Jeg brugte mellem 25.000-30.000 kroner,” afslører Sandra, der ikke tøvede med at lægge det nødvendige i konkurrencen for at nå hele vejen til finalen.
Det afslører hun overfor HER & NU.
Selvom Sandra havde sine tvivl om, hvorvidt hun passede ind i programmets format, gik hun all in på sine ambitioner. Timerne i køkkenet og de mange investeringer blev hurtigt en del af hverdagen. Men det var først, da hun begyndte at få anerkendelse fra dommerne og de eftertragtede ‘Mesterbager’-forklæder, at troen på en mulig sejr for alvor voksede.
Nu, hvor konkurrencen er ovre, ser Sandra frem til at udleve sine bageambitioner.
Sandra har dog også afsløret, at hun håber på, at kunne få foden inden for et sted, hvor hun kan være med til at gøre en forskel for børn og give dem gode oplevelser.
For Sandra Dahl blev Den Store Bagedyst ikke bare en konkurrence, men en platform, der åbnede døren til nye muligheder – og et bevis på, at hårdt arbejde og dedikation kan betale sig.