Følg os her

Film / TV

Et unikt indblik bag facaden: Nu inviterer Sus og Bendtner seerne helt tæt på

Udgivet

d.

Sus Og Bendtner
Foto: Prime Video/ Toke Mathias Riskjær

Vil du med ind bag facaden hos Sus og Bendtner? Så får du nu muligheden for et helt unikt indblik i deres liv.

Prime Video løfter sløret for en ny docu-realityserie Sus & Bendtner – Forever?, som får premiere den 24. april. Serien følger et af Danmarks mest omtalte kendispar, Sus Wilkins og Nicklas Bendtner. Nicklas er offentligt kendt som den selvsikre og talentfulde fodboldspiller, der tidligere har repræsenteret store klubber både nationalt og internationalt.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Prime Video.

LÆS OGSÅ  Bendtner på knæ: Nu viser lykkelige Sus Wilkens ringen frem

Siden har han markeret sig som fremtrædende mediepersonlighed, podcastvært og fodboldekspert. Sus har etableret sig i det danske mediebillede både som model, skuespiller og influencer, og har en stærk tilstedeværelse i modebranchen og på sociale medier.

LÆS OGSÅ  Fodboldverdenen i chok: Liverpool-stjerne omkommer i tragisk ulykke

I løbet af seriens seks afsnit følger seerne parret, når de tager hul på livsændrende kapitler, der indebærer alt fra bryllupsplaner, projekt baby og karrierevalg, til hvor de skal slå sig ned og skabe deres fælles fremtid.

Siden Sus og Nicklas stod frem som kærester i 2023, har medierne fulgt dem tæt. For første gang inviteres seerne ind i deres privatliv, hvor parret ærligt deler både op- og nedture. I serien fortæller de åbent om en kærlighedshistorie, der er dikteret af stærke følelser. De drømmer om det hele sammen - ægteskab, børn og en fælles fremtid - men hvad kræver det? Seerne kommer med helt tæt på deres medrivende forelskelse, men også på de tilbagevendende konflikter, der følger med deres passion.

Sus & Bendtner – Forever? er en docu-realityserie bestående af seks afsnit, der alle er tilgængelige på Prime Video fredag den 24. april. Serien er produceret af Blu A/S, som er en del af Fremantle.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce