Følg os her

Film / TV

Gustav Salinas jubler: Nu går hans helt store drøm i opfyldelse

Udgivet

d.

Gustav Vild Med Dans Karina Frimodt
Foto: Krestine Havemann/TV 2

Der var stor lettelse – og en smule chok – hos Gustav Salinas og hans dansepartner Karina Frimodt, da de fredag aften sikrede sig endnu en uge i Vild med dans.

Hos Danske Spil var der ellers ikke meget tvivl at spore tidligere på dagen. Eksperterne mente nemlig, at det ville blive Gustavs sidste dans. Men seerne ville det anderledes – og derfor skal Gustav og Karina igen på dansegulvet på fredag.

LÆS OGSÅ  Efter hjerteskærende scene i 'Hotel Romantik': Nu bryder Femia tavsheden

Gustav selv var også overrasket over, at han får endnu en tur i rampelyset.
“Jeg var i chok. Jeg havde ikke regnet med det. Jeg var bare mega, mega glad, og jeg kan bare mærke, at Gustav er tilbage, og jeg er bare klar til at give den gas,” fortalte han efterfølgende til SE & HØR.

Nu går stor drøm i opfyldelse

Realitystjernen og iværksætteren, der for alvor har fået danselysten tilbage, fortæller, at han først nu for alvor føler sig hjemme på dansegulvet. Han indrømmer, at de første uger var svære, men at det har hjulpet ham, at der nu er kommet mere tempo og energi i dansene.

Når TV 2 blænder op for det syvende program af denne sæsons Vild med dans på fredag, kan seerne se frem til, at Gustav og Karina skal give den gas i en samba. En dans, som Gustav har glædet sig ekstra meget til – det har nemlig været hans helt store drøm at få lov til at danse netop den.

Om parret endnu en gang danser sig videre, får vi at se fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce