Følg os her

Film / TV

Ingen forlader Vild med dans i aften: Kan blive denne deltagers redning

Udgivet

d.

Vild med dans deltagere 2025
Foto: Krestine Havemann/TV 2

Ingen par skal forlade ugens udgave af Vild med dans – og det kan være en stor fordel for ham, der ellers er Danske Spils topkandidat til at blive stemt hjem næste gang.

Hvis man ligger skidt til i meningsmålingerne, så kan det være en fordel, hvis valget bliver udskudt en uge… omtrent sådan kan man ifølge Danske Spil beskrive situationen for Gustav Salinas inden fredagens udgave af Vild med dans.

LÆS OGSÅ  Mange håbede at se Birthe Kjær – nu forklarer hun, hvorfor hun takkede nej til TV 2

”Hvis der skulle stemmes en danser hjem på fredag, så tror jeg mest på, at det enten ville blive Goodbye Gustav eller Sayonara Salinas… Han fik den laveste karakterer af alle og lignede en, der slet ikke havde styr på det i fredags, og vi vurderer simpelthen, at Gustav Salinas i dén grad danser direkte mod afgrunden. Men nu er det bare sådan, at ingen dansere skal forlade programmet i denne uge, og det kan være Gustavs held,” vurderer Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.

Hvis han skal have noget ud af heldet, så kræver det dog, at han smøger ærmerne op i træningslokalet, understreger oddssætteren.

Kan gå begge veje

”Gustav har noget at rette op på, og derfor kan han så rigeligt bruge to udsendelser til at gøre det. Men det kræver selvfølgelig, at han finder nogle andre danse-takter frem, for ellers ender det jo bare med, at han danser sig dobbelt så tæt på en udstemning, som han ville kunne gøre på en enkelt uge,” lyder det fra Mathias Reimer Larsen fra Danske Spil.

Hvis man kigger ned over listen med odds fra Danske Spil, så kan man se, at den næststørste favorit til at ryge ud, er Alfred Midé Erichsen.

”Selv om der ikke skal stemmes nogen hjem på fredag, så tæller pointene jo stadig frem mod næste fredag, og der kan det så godt blive Gustav og Alfred, der skal fordele Sorteper mellem sig. Vi tror heller ikke, at Alfred har evnerne til at danse hele vejen, men han har en charmerende og enormt rolig udstråling; Han virker som om han nyder at få lov at danse foran hele Danmark, samtidigt med, at han på en måde owner det med, at han også synes, at der er svært. Er det nok? Well.. det ved vi på næste fredag,” siger oddssætteren fra Danske Spil.

Nogle dansere, der formentlig ikke behøver bekymre sig om at blive stemt hjem lige foreløbig, er Jasmin Lind og Camilla Ottesen. De er her og nu Danske Spils to største favoritter til den samlede sejr.

”Både Jasmin og Camilla Ottesen har vist, hvad de kan på dansegulvet, og der må vi bare sige, at vi virkeligt er blevet blæst bagover. De kandiderer begge til at være årets bedste dansere, mens de samtidigt er dem, som flest af Danske Spils kunder tror på. Det har før vist sig at være opskriften på succes i Vild med dans,” siger Danske Spils oddssætter.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce