Følg os her

Film / TV

Knust men ikke slået: "Ups, vi er voksne"-forældre kæmper videre for deres børn

Udgivet

d.

Foto: Story Productions/TV 2

I en kort periode så det ellers ud til at lykkes – men så blev drømmen knust.

Forældrene til de unge med Downs syndrom i TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" har i lang tid kæmpet for at skabe et privat bosted, der kunne danne rammen om et trygt og kærligt voksenliv for deres børn.

I en kort periode så det hele ud til at lykkes – men så blev drømmen knust.

LÆS OGSÅ  Mathias Käki om sin karakteren, Benjamin, i 'Sommerdahl': Kan det virkelig passe?

Sådan skriver Ekstra Bladet. For få uger siden var forældregruppen tæt på at sikre sig det perfekte sted, hvor både fællesskab, tryghed og en lille hønsegård var en del af planerne. Men lykken var kortvarig, da en anden køber slog til foran næsen på dem.

"Vi var så tæt på, som vi kunne være, og så kom der nogen og købte det for næsen af os. Så vi har aldrig været så tæt på, og vi troede alle, det skulle være nu. Vi er kastet tilbage i ringen," fortæller Lis Mørch, der er mor til Christine fra programmet.

Skuffelsen er til at tage og føle på, også hos Truels Bisgaard, far til Tilde, som til Her og Nu indrømmer, at det "næsten ikke var til at holde ud". Forældregruppen havde endda fået en arkitekt til at tegne de første skitser til det kommende bosted.

Men selvom drømmen led et knæk, har forældrene ikke opgivet kampen. De står bag foreningen "Ingen Bliver Efterladt", hvor de både samler donationer og holder årlige basarer for at rejse penge.

Målet er klart: et hjem med mindst ti lejligheder midt i Københavns Kommune, hvor de voksne børn kan få den hverdag, deres forældre drømmer om. Og trods modgangen fortsætter de utrætteligt jagten på det perfekte sted.

Annonce