Film / TV
Nu er det afgjort: Her er vinderen af dette års 'Vild med dans'

Vild med dans er slut og nu er dette års vinder fundet.
Nu er det langt om længe afgjort. Vinderne af 'Vild med dans' er Anna Munch og Eugen Miu.
Da det blev annonceret at det var, som var dette års vindere brød de ud i jubel.
Finalen i år har i sandhed været historisk. Det hele tog nemlig tidligere en meget romantisk drejning, da Philip May friede til sin kæreste, Simone, på direkte tv.
Det var ganske tydeligt, at det kom særdeles bag på hende - men glæden var ikke til at overse og hun sagde skam også ja.
I aften har der været et glædeligt gensyn med alle de udstemte par. Desværre glimrede Dot Wessman ved sit fravær, da hun er blevet ramt af en skulderskade og dermed ikke kan danse.
Vild med dans er slut for nu, men lad os lige se tilbage på hvad sæsonen har budt på.
Sæsonen i år har været markant anderledes - der har været helt nye dansere, nye rammer for finalen, nye dommere, nye værter og et nyt orkester. Ja, faktisk var der ikke meget, der var som det plejer.
Sæsonen bød også på et uventet og trist exit, da Mads Vad og May Lifschitz måtte forlade programmet grundet sygdom. Det resulterede i endnu en ændring, da semifinalen måtte forlænges og dermed strakte sig over to omgang af 'Vild med dans'.
Nu er dansefesten slut på TV 2 og vi må vente på, at programmet (forhåbentligt) vender tilbage igen til næste år. Vild med dans har kørt siden 2005 og i år er den 21. sæson af programmet.