Film / TV
'Den store bagedyst'- vinder afslører: Får sit eget jule-program

Tobias Hamann har på kort tid etableret sig som en af Danmarks mest kreative og eventyrlystne bagere.
Selvom Tobias startede på en uddannelse i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet, var det en helt anden vej, der skulle vise sig at være hans kald. I perioden 2012-2014 arbejdede han som freelance skribent for Jyllands-Postens rejsesektion Explorer, hvor han rapporterede fra eksotiske destinationer som Bangladesh, Ukraine og Kirgisistan. Denne tid vækkede hans nysgerrighed på verden og blev startskuddet til et liv fyldt med oplevelser.
Det var dog i 2014, at Tobias for alvor kom på danskernes radar. Med sin kreative tilgang og imponerende bagetalenter vandt han 'Den Store Bagedyst' på DR1 og blev hurtigt et velkendt ansigt i de danske hjem. Ikke nok med det – Tobias fortsatte sin succes ved også at vinde Den Store Jule- og Nytårsbagedyst samme år, hvor hans fantasifulde kreationer tryllebandt både dommere og seere.
Efter sin bagedyst-triumf tog Tobias sit talent til nye højder i tv-serien "Bag Verden – med Tobias". I løbet af 2015-2016 rejste han verden rundt og skabte kager inspireret af de kulturer, mennesker og landskaber, han mødte på sin vej. Fra Asiens farverige markeder til Europas charmerende byer forvandlede Tobias sine oplevelser til spiselige mesterværker.
Helt nyt jule-program
Julen fik også et strejf af Tobias’ magi i DR1-serien "Smagen af et Juleeventyr", hvor han fortolkede H.C. Andersens klassiske julehistorier – selvfølgelig i kageform. Med hjælp fra danske koryfæer som Ole Thestrup, Søren Fauli og Søren Ryge blev julebordet fyldt med både eventyr og smag.
Og nu kan danskerne altså glæde sig til endnu et jule-program med Tobias i spidsen.
Det oplyser Viaplay Group i en pressemeddelelse.
Torsdag den 5. december er der nemlig premiere på programmet 'Tobias’ Julelækkerier' på TV3 og Viaplay.
Tobias Hamann er flyttet i nyt hus med sin familie, kæresten Patricia og den lille nyfødte Franz. For første gang skal familien fejre jul i det nye hus, og derfor skal der selvfølgelig laves en masse julelækkerier for at sikre den helt rigtige julestemning. Kom med Tobias i køkkenet, når han laver 12 lækre juleopskrifter, som skal gøre juletiden lidt sødere.
Første afsnit har premiere 5. december. På Viaplay kan de fire første opskrifter ses som fire selvstændige afsnit, mens det på TV3 er samlet til ét program kl. 20.00. '
Der udkommer derudover fire opskrifter 12. og 19. december.