Følg os her

Film / TV

Sæt kryds: Denne dag vender Klovn tilbage med en spritny sæson

Udgivet

d.

Klovn
Casper Christensen, Frank Hvam og fætter Andreas (Roger Kormind) under optagelserne til 'Klovn' sæson 10. Casper Christensen, Frank Hvam og fætter Andreas (Roger Kormind) under optagelserne til 'Klovn' sæson 10. Foto: Per Arnesen/TV 2.

Tredje verdenskrig truer på flere fronter i den nye og eksplosive sæson.

Premiere søndag 20. juli på TV 2 Play og TV 2 Echo

I en verden, der befinder sig et uforudsigeligt og farligt sted, forbereder Casper sig på en egentlig tredje verdenskrig, mens Franks tredje verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge. 
Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, på vennefronten, men også på arbejdsfronten. Et familievenligt filmprojekt lavet i den nye tidsånd truer med at knække de gamle venner, Frank og Casper. 

LÆS OGSÅ  Nye uhyggelige detaljer er kommet frem

På trods af stor erfaring bliver livet kun mere og mere indviklet, og verdens forandringer gør det ikke nemmere for Frank og Casper at navigere, nærmere tværtimod. I løbet af denne sæson ryster flere fundamenter under dem!  

Mere på spil

Sæson ti byder på både genkendelig pinlighed og nye lag. Stadig morsomt. Stadig tåkrummende. Men med mere på spil.

I den nye sæson er der gode, gamle gengangere på rollelisten som Mia (Mia Lyhne), Fnug (Camilla Lehmann), fætter Andreas (Roger Kormind), Villum (Tomas Villum Jensen) og Carøe (Michael Carøe), men også helt nye ansigter. Se mere under cameos.

Tiden flyver som bekendt, når man er i godt selskab, og i år er det faktisk 20 år siden, at det første afsnit af 'Klovn' blev vist på TV 2 Zulu. 

Alle otte afsnit i den nye sæson er skrevet af Casper Christensen og Frank Hvam og er instrueret af Casper Christensen og med Anders Skovshoved som co-instruktør. Barbara Crone er producer, og sæson ti er produceret af Nutmeg Productions.

Har du svært ved at vente på den nye sæson, som får premiere på TV 2 Play 20. juli, kan du varme op ved at se de ni foregående sæsoner på TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce