Følg os her

Film / TV

Elsket julekalender vender tilbage på TV 2

Udgivet

d.

Tv 2
Foto: Shutterstock/ Ole Schwander

I december bliver der mulighed for at se eller gense den populære familiejulekalender, ‘Tinkas Juleeventyr’, på TV 2 Play og TV 2.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

I julekalenderen møder vi nissepigen Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg), der sammen med de andre ung-nisser skal op til nissekongen, kong Gobbe, 1. december og have overrakt nisseamuletten. Den markerer, at hun nu er en rigtig nisse.

Tinka
Foto Tinkas Juleeventyr er årets familiejulekalender på TV 2 Play og TV 2 Foto TV 2
LÆS OGSÅ  Nedturen fortsætter for Amira efter 'Den sorte svane': Sker i næste uge

Men noget går galt! Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser. I håbet om at blive som de andre nisser, begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr, hvor hun i jagten på sandheden og sin egen og nissernes historie møder Lasse (Albert Rosin Harson) i menneskeverdenen.

‘Tinkas Juleeventyr’ er skrevet af Flemming Klem og produceret af Cosmo Film og blev vist første gang på TV 2 i 2017.

Lågekalenderen kan købes fra i dag, mandag 7. oktober hos Salling Group (føtex, Bilka, BR og Salling Stormagasiner), Coop (Coop365, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen), Løvbjerg, Indeks Retail, Dagrofa (Meny, SPAR, Min Købmand), Kontur, Harald Nyborg, på Nemlig.com og julemærket.dk.

Tinka1
Lågekalenderen kan købes fra i dag mandag 7 oktober Illustration Martin JørgensenTV 2

Kalenderen koster 49 kroner.

TV 2s lågekalender støtter Julemærkehjemmene

Når man køber årets lågekalender, er man samtidig med til at sprede julestemning blandt børn i Danmark, for overskuddet fra salget går til Julemærkehjemmene. Her får op mod 1.000 børn i alderen 7-14 år hvert år hjælp til at komme ud af mistrivsel, mobning og ensomhed.  I løbet af et ophold bliver de del af et fællesskab med andre børn, og mange oplever at få en ven for første gang. Gennem omsorg og nærvær får de fornyet tro på sig selv og en ny hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.

LÆS OGSÅ  Bookmakerne er ikke i tvivl: De ryger ud af 'Vild med dans' i aften

Lige siden TV 2s første julekalender i 1990 er overskuddet fra salget af lågekalenderen gået til Julemærkehjemmene. Det har været med til at samle mange millioner ind. Da Julemærkehjemmene kun modtager knap tre procent af deres indtjening til driften gennem offentlige tilskud, er det helt afgørende at få denne støtte. For et ophold på et Julemærkehjem er nemlig gratis for børnene og deres familier.

Mobning holder ikke juleferie

I juleperioden i år sætter Julemærkehjemmene fokus på mobning, for mobning holder nemlig ikke juleferie.

Tal viser, at 60.000 skolebørn bliver mobbet – også i deres juleferie.

– Vi samler ind, så vi kan give årets bedste julegave til dem, da fire ud af fem børn ikke oplever mobning efter et ophold på et Julemærkehjem, siger Eva Veis Thomsen, der er kampagneleder i Julemærkefonden. Læs mere om Julemærkehjemmene på julemærket.dk

Tinka 2
Fra 1 november er det muligt at samle kort fra Tinkas Juleeventyr Illustration Martin JørgensenTV 2

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce