Kendte
10 kendte danskere går forrest for at passe på dyrene
På tværs af køn, alder og profession har ti kendte danskere dedikeret sig til at bruge deres stemme og platform til at fremme dyrebeskyttelse og respekten for dyr og deres natur.
De 10 er følgende: Laura Bach, Vicki Berlin, Anne Louise Hassing, Joel Hyrland, Simone Lykke, Mathilde Norholt, Johannes Nymark, Thomas Rathsack, Jesper Skibby og Michaela Theibel.
Det oplyser World Animal Protection Danmark i en pressemeddelelse.
“Jeg er ganske enkelt både stolt og taknemmelig over, at disse fantastiske mennesker lægger navn og stemme til vores vigtige sag. Vi oplever dagligt, hvor meget det betyder, når kendte og influencers hjælper med at sprede vores budskaber. Det giver utrolig meget ekstra,” siger Gitte Buchhave, der har stået i spidsen for World Animal Protection Danmark i mere end 25 år.
I den tid er organisationen vokset fra få medarbejdere i en kælder til en international bevægelse, der gør en betydelig forskel for dyr i mere end 50 lande på seks kontinenter.
Dyrebeskyttelsesorganisationen, som de ti danskere bakker op, har i dag partnerreservater for bjørne og elefanter i flere lande og samarbejder tæt med andre NGO’er samt forskere, lokalbefolkninger, myndigheder, Europarådet og FN.
Fra afdelinger i blandt andet Australien, Kina, Indien, Kenya, England, USA og Brasilien.
“At talentfulde danskere, der er kendt for deres positive bidrag til kulturlivet og medierne, støtter vores sag aktivt, er en ekstra stærk motivation i vores daglige arbejde. Samtidig er det en uvurderlig inspiration, som vores mange støtter kan spejle sig i,” siger World Animal Protections danske direktør, Gitte Buchhave.
Hvad enten det handler om hunde og katte, køer og grise eller delfiner, bjørne og elefanter, er det kærligheden til dyr i al deres mangfoldighed, der har fået de ti til at engagere sig i kampen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.
Skuespiller Vicki Berlin sammenfatter det således:
“Alle dyr fortjener og har ret til et liv uden smerte og mishandling – både de vilde dyr, husdyrene og dem, der bruges til mad. Vores fornøjelse skal ikke være på bekostning af andres smerte,” siger Vicki Berlin, når man spørger hende, hvorfor hun har ønsket at være ambassadør for World Animal Protection Danmark.
Mød de ti kendte danskere herunder, og hør, hvorfor de har valgt at kaste sig ind i kampen for en bedre verden – for både dyr og mennesker.
Mød de 10 kendte danskere herunder og hør hvorfor de har valgt at kaste sig ind i kampen for en bedre verden – for både dyr og mennesker.
Anne Louise Hassing
Dansk skuespiller og forfatter der har medvirket i mange danske film- og tv-produktioner. Bl.a. ‘Krøniken’, ‘Jagten’ og ‘Badehotellet’.
Anne Louise har modtaget flere filmpriser, herunder Bodil- og Robert-prisen.
I 2024 udkom hun med bogen ’Balance midt i livet’.
“Vilde dyr ligger mit hjerte særligt nær, og det er vigtigt, at vi mennesker bliver bevidste om, at vi ikke skal bruge dyr som underholdning eller fratage dem deres naturlige omgivelser.
Jeg er blevet Animal Protector for World Animal Protection, fordi jeg gerne vil være med til at støtte op om, at alle vilde dyr skal have det godt og kan udfolde deres naturlige instinkter.
Simone Lykke
Skuespiller der brød igennem i 2016 med den anmelderroste film ‘Hundeliv’.
Siden har hun slået sit navn fast i både ind- og udland, blandt andet med thriller-serien ‘Kastanjemanden’ samt andre film og tv-serier. I 2024 debuterede hun som børnebogsforfatter.
“Vi har allesammen ret til et værdigt liv – det gælder for dyr på lige fod med os mennesker. Det vil jeg gerne være bannerfører for sammen med World Animal Protection, som gør et helt fantastisk stykke arbejde. Jeg vil også gerne vise mine børn, at det kan betale sig at gøre en forskel og bruge sin stemme – især for dem, der ikke selv har en.”
Thomas Rathsack
Thomas Rathsack er tidligere jægersoldat. I dag er han forfatter, foredragsholder og kendt som vært i TV2-serien ‘Korpset’. Han er indehaver af coachingvirksomheden #levforhelvede.
“Jeg har meldt mig, fordi dyr som udgangspunkt har de bedste intentioner. Fordi dyr er ‘rene’ væsner uden skjulte agendaer. Fordi dyr er anstændige og ikke moralsk korrumperede væsener. Hvis jeg som ambassadør kan gøre bare en lille positiv forskel for dyrs ve og vel, er det grund nok.”
Mathilde Norholt
Skuespiller, yogi og coach.
Mathilde har medvirket i en række TV-serier og spillefilm, og er også kendt fra sine roller på teaterscenen og musicals. Bl.a. ‘Dirty Dancing’, ‘Peer Gynt’ og ‘Mødre’.
Hun er underviser og i 2022 debuterede hun som instruktør og forfatter.
“Dyr har altid været vigtige for mig. Når jeg tænker på vores jord som et stort økosystem, kan jeg se, hvordan dyr er totalt afgørende, men de har også en kæmpe betydning som væsener, der oplever verden på en helt anden måde. Det er mig en kæmpe ære at støtte World Animal Protections arbejde med dyr.”
Johannes Nymark
Skuespiller uddannet i New York og på den danske scenekunstskole.
Brød igennem som Aladdin i ’Aladdin’ på Fredericia Teater i 2012 og har siden haft roller i en lang række musicals, film og tv-serier, f.eks ‘Sweeney Todd, ‘Les Miserablés’ og ’NamaStay’.
Har desuden vundet Dansk Melodi Grand Prix og været vært for showet tre gange.
“Jeg vil gerne være Animal Protector, fordi det er en måde at forsøge at gøre en forskel på. Det kan synes som en umulig opgave at stoppe det, men jeg kan mærke på mig selv, at de kampagner, jeg ser med nødlidende dyr, virker. Af samme grund er jeg stoppet med at spise kød, og jeg ville elske, hvis jeg kunne være med til at skubbe vores verden i en mere dyrevenlig retning.”
Michaela Theibel
Content Creator og ejer af virksomheden RAN.
Michaela har rejst verden rundt som Content Creator. Har lavet modeljobs, haft sin egen hudplejeserie, og har som aktivist samlet plastik fra havene med ‘4ocean’ i tropiske oceaner.
“Dyr og naturen får mig til at være i nuet. Det er bare fantastiske væsener med ren kærlighed og uden fordømmelse. Derfor har jeg fået tatoveret poter på mit håndled og en hvalfinne på ryggen. Vi mennesker har magt og indflydelse over dyrene og naturen, og derfor har vi en stor forpligtelse til at bruge den magt meget mere ansvarligt og respektere alle dyreliv.”
Jesper Skibby
Jesper er tidligere professionel cykelrytter og har siden arbejdet for både FCK og Lyngby Boldklub. Senere har han medvirket i utallige tv-programmer, og i dag arbejder han som konsulent og foredragsholder.
“Jeg er vokset op med dyr, som har betydet alt for mig og givet mig ro.
Vi har altid taget misrøgtede dyr ind i vores hjem, og hjulpet dem.
Jeg ønsker at være Animal Protector, fordi hvis vi alle står sammen, og behandler dyr bedre, så står vi tilbage med en meget bedre verden.”
Laura Bach
Laura Bach er skuespiller og mentor.
Siden 1998 har hun medvirket i en række tv-serier, film og teaterproduktioner. blandt andet ‘Ørnen’ og ‘Den, Som Dræber’. De seneste år har hun arbejdet som mentor.
“Jeg lærte tidligt, at dyr er essentielle for planetens overlevelse, og hvor respektindgydende og vigtige dyr er i alle deres størrelser og former.
Og dog behandler vi dem så grusomt på mange måder.
Jeg er så glad for, at være en bette brik i at understøtte World Animal Protections vigtige arbejde, fordi de formår at gøre en vigtig forskel”.
Vicki Berlin
Vicki Berlin er skuespiller, og havde bl.a. en rolle i den Oscar-nominerede film ’Triangle of Sadness’, som vandt de gyldne palmer i Cannes i 2022.
Herhjemme er hun kendt for sine roller i danske film og serier, og mange husker hende fra De mange roller på de danske revyscener, blandt andet Cirkusrevyen.
“Jeg vil gerne være Animal Protector, fordi jeg vil gøre alt, hvad jeg kan med min stemme og mit virke for at beskytte alle dyr. Al den udnyttelse der er af dyr for mad, underholdning, til forsøgsdyr og beklædning, den er så unødvendig og så grusom.
Jeg synes, det er helt naturligt, at vi skal passe på alle de smukke væsener, vi deler jorden med.”
Joel Hyrland
Joel Hyrland er skuespiller, komiker, musiker og marketingspecialist.
Han har medvirket i film, tv-serier, liveshows og musicals.
I 2015 brød han igennem som Adam i komiker-duoen Adam og Noah, og i 2024 indtog han Danmark på en stor arena tour med kollegerne Mahamad Habane, Melvin Kakooza og Hadi Ka-koush.
“Det meste af mit liv har jeg støttet NGO’ers indsatser for fred og retfærdighed i verden for mennesker, og jeg ønsker at bruge min tid og mine platforme til at sprede samme budskab for dyr. Derfor virker det helt naturligt for mig, at jeg nu også bliver Animal Protector.
Jeg har valgt at være pescetar, men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes, at alle skal opgive kød. Jeg håber dog, at jeg kan inspirere folk, der spiser og holder dyr, til at værne om dyrene og deres rettigheder”.
Kendte
Peter Frödin sætter ord på hård fortid: Var nødt til at gøre det
Nu sætter han ord på en særlig tid i sit liv.
Selvom Peter Frödin i dag er en af Danmarks mest elskede skuespillere og komikere, har livet ikke altid været glamourøst for den folkekære entertainer.
Hårdt at stå på egne ben
I 1980’erne, da han netop var flyttet hjemmefra, oplevede han perioder med stor økonomisk knaphed – og det førte til en uforglemmelig episode, som han i dag ser tilbage på med et smil.
“Jeg var så sulten den aften,” fortæller Peter Frödin i et interview med Hjemmet.
Han boede dengang i en lille loftslejlighed på Hedebygade, som han betalte 530 kroner for om måneden.
Når huslejen var betalt, var der ikke meget tilbage til mad.
En aften efter en koncert gik sulten for alvor op for ham.
På Vesterbrogade lå en døgnåben smørrebrødsforretning, hvor en bakke med smørrebrød fangede hans blik.
“Jeg havde kun få mønter i lommen, men jeg gik ind og bad om fire stykker. Da smørrebrødsjomfruen gik ud for at smøre det sidste, hægtede jeg hurtigt glaspladen af og stjal en bakke med 12 stykker blandet smørrebrød,” fortæller han i interviewet.
Flugten blev dramatisk.
“Jeg flygtede ned ad Vesterbrogade, og smørrebrødsjomfruen var lige i hælene på mig. Hun var i god form, men jeg nåede ind i min opgang og op på femte sal. Der sad jeg og spiste alle 12 stykker.”
Selvom episoden dengang var drevet af nød, pointerer Peter Frödin, at han aldrig kunne finde på at gøre noget lignende i dag.
I dag ser han tilbage på sine første år som en tid præget af hårdt arbejde og få ressourcer, hvor musikken og samarbejdet med Debbie Cameron hjalp ham videre.
Men aftenen med smørrebrødet er en episode, han aldrig vil glemme, til trods for at han aldrig blev ‘taget’.
Kendte
Lis Sørensens begejstring var ikke til at tage fejl af: Afslører overraskende interesse
Havde du set den komme?
Der var feststemning på den røde løber tirsdag aften i Royal Arena, hvor prominente gæster strømmede til for at overvære en stor sportsbegivenhed.
Én af dem, der vakte særlig opmærksomhed, var den folkekære musiker Lis Sørensen, der med stor forventning så frem til aftenens oplevelse.
Det skriver BILLED-BLADET.
Afslører overraskende interesse
Lis Sørensen er kendt for sin passion for musik, men denne aften afslørede hun en anden stor interesse – tennis.
Hun deltog tidligere på aftenen i et eksklusivt arrangement, hvor kampens to hovedpersoner, Holger Rune og Casper Ruud, fortalte om deres forventninger til den forestående dyst.
Da Lis Sørensen blev spurgt om sine tanker på den røde løber, lyste hun op og erklærede:
“Jeg elsker at spille tennis! Og jeg elsker at se tennis, men det her er bare helt vildt at få lov til at opleve de to sammen.”
Aftenens højdepunkt var den længe ventede tenniskamp mellem Danmarks unge stjerneskud Holger Rune og Norges topatlet Casper Ruud. Begivenheden trak tusindvis af tilskuere til Royal Arena, og blandt dem var Lis Sørensen, som tydeligvis var begejstret over at være til stede.
“Det skal nok blive en fantastisk kamp. Jeg glæder mig,” tilføjede hun med et stort smil.
Dette er ikke første gang, Lis Sørensen tager del i en tennisaften i Royal Arena. Hun var også blandt publikum, da Caroline Wozniacki spillede sin afslutningskamp i 2022, hvilket bekræfter hendes vedvarende interesse for sporten.
Kendte
Stefan Jepsen fra ‘Stor mand’ i livsforandrende indgreb: Nu sætter han ord på
Det gør han i et opslag på Instagram.
Det har været en følelsesladet dag for 35-årige Stefan Jepsen, kendt som ‘Stor mand’ fra Sønderjylland, der i dag har gennemgået en livsændrende operation.
Operationen markerer endnu et stort skridt på hans imponerende vægttabsrejse, der begyndte sidste år og blev dokumenteret i TV 2-programmet ‘Stor mand’.
På blot halvandet år har Stefan tabt mere end halvdelen af de 350 kilo, han vejede, da rejsen begyndte.
Men det store vægttab kom med en udfordring: enorme mængder løs hud, der hang helt ned til knæene og påvirkede hans bevægelighed og livskvalitet.
I dag blev den udfordring fjernet med en operation, som Stefan har ventet på siden oktober, da lægerne gav ham grønt lys.
Efter operationen delte Stefan sin glæde og taknemmelighed på Instagram:
“Så er jeg klar til et nyt kapitel. -8,9 kilo lettere. Meget mærkeligt, at jeg for første gang i 15 år kan løfte mine ben uden at der ligger noget på dem”, skriver han og tilføjer:
“Tusind tak for støtten. Den betyder mere, end I aner”.
For Stefan er operationen ikke bare en fysisk forvandling, men også starten på en ny tilværelse.
Han har gennem hele processen været åben om sine kampe og triumfer, og hans ærlige fortællinger har rørt og inspireret mange.
Den risikable operation er endnu en milepæl i Stefans rejse mod et sundere og friere liv.
Han har tidligere nævnt, hvordan vægttabet har givet ham energien til at drømme igen – og nu er han klar til at tage næste skridt.
Stefans rejse har vist, at det aldrig er for sent at vende livet rundt, og hans viljestyrke er en påmindelse om, hvad der kan lade sig gøre med den rette støtte og beslutsomhed.
Se opslaget nedenfor:
Kendte
Vlado afslører: Det får jeg i løn
Nu afslører den populære betjent sin løn og svarer samtidig på flere spørgsmål.
Når Vlado Lentz patruljerer i Politijagt, er det måske ikke kun fartsyndere, der bliver gransket. Mange seere har sikkert undret sig over, hvad den populære politimand mon tjener på at være ansigtet udadtil for det populære TV-program. Nu sætter Vlado selv ord på sin økonomiske situation og slår fast, at hans løn er langt mere jordnær, end mange forestiller sig.
I det nyeste afsnit af podcasten ‘Linse & Vlado – På kanten‘ deler Vlado åbent detaljer om sin løn som politimand og sin indtjening fra tv-programmet. “Folk tror ofte, at jeg er godt ved muffen, fordi jeg er tv-stjerne, men det er slet ikke rigtigt,” forklarer Vlado i podcasten.
Han fortæller, at hans månedsløn som politimand ligger på lidt over 40.000 kroner – en almindelig slutløn for en politimand. De optagelser, der foregår i Danmark, giver ham ingen ekstra indtægt, fordi de sker som en del af hans almindelige arbejdsdag.
“Alle de optagelser, der er lavet i Danmark, der tjener jeg et stort nul, for jeg er jo på arbejde som politi,” understreger han.
Her kompenseres han
Når optagelserne foregår i udlandet, ser det dog lidt anderledes ud. Her får Vlado kompensation, men han gør det klart, at det langt fra er nogen guldrandet aftale. “Når vi er ude at rejse og lave de forskellige programmer, så får jeg kompensation for den tid, jeg bruger, for jeg er jo nødt til at bruge min ferie og mine fridage osv., og der synes jeg, det er rimeligt, at de kompenserer 14 dages ferie. Men det svarer stort set til, hvad jeg ville tjene, hvis jeg var på arbejde,” fortæller han.
Udover sin faste løn og rejsekompensation tjener Vlado lidt ekstra på at holde foredrag rundt om i landet. Selvom det giver en lille ekstra indkomst, gør han det klart, at det ikke er noget, der fylder meget i hans økonomi.
Det er ikke første gang, Vlado har talt om sin løn. På TikTok har han tidligere besvaret spørgsmålet om sin indtjening på humoristisk vis, hvor han tydeligt viser, at han har jordforbindelse og ikke lever af tv-millioner.
Vlado Lentz’ afsløringer giver et sjældent indblik i, hvordan livet som en af landets mest kendte politimænd ser ud økonomisk. Selvom han er en tv-stjerne i danskernes øjne, viser det sig, at arbejdet som politimand og de daglige pligter stadig er kernen i hans liv.
Kendte
Nikolaj Lie Kaas sætter ord på sit livs største sorg: Sådan ser han sig selv
Da Nikolaj var ung, oplevede han noget, de færreste vil kunne relatere til.
Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas har levet et liv præget af store tab, men nægter at lade sin fortid definere ham som et offer.
Stor sorg
Allerede som otteårig mistede han sin far, skuespilleren Preben Kaas, der tog sit eget liv. Og blot syv år senere led hans mor, Anne Marie Lie, samme tragiske skæbne.
I et åbent interview med magasinet ELLE ifølge SE & HØR, fortæller Nikolaj Lie Kaas om de oplevelser, der formede ham som barn, og hvordan morens død påvirkede ham dybt.
“Min far havde begået selvmord, da jeg var otte år, men jeg havde ikke noget med ham at gøre og opdagede det tilfældigt i avisen,” forklarer han.
Det var dog en helt anden smerte, der ramte ham, da hans mor døde kort før hans 16-års fødselsdag.
“Jeg elskede virkelig min mors selskab. Vi kunne snakke om alting, og vi havde det pissehyggeligt. Det var en fantastisk barndom – i hvert fald indtil hun også forsvandt,” deler han ærligt.
Efter sin mors død blev Nikolaj Lie Kaas anbragt hos en veninde af familien.
Ikke et offer
Selvom livet tog en drastisk vending, nægter han at se sig selv som et offer.
Hans far, Preben Kaas, var en kendt skuespiller og manuskriptforfatter, der blandt andet spillede Dynamit Harry i de ikoniske Olsen-Banden-film.
Preben Kaas døde i 1981 som 50-årig. Nikolaj, der nu er 51 år, har siden skabt sin egen succesfulde karriere som skuespiller og instruktør, men hans tidlige tab har været med til at forme den mand, han er i dag.
Kendte
Nu er eventyret slut for Emil Midé Erichsen: Det venter der nu
Nu deler Emil Midé Erichsen nyt om fremtiden.
I halvandet år har Emil Midé Erichsen, hustruen Louise og sønnerne Rumle og Hugo sejlet afsted med Havana.
Dog måtte de i foråret for en kort stund afbryde rejsen, da Emil fik en genstridig bihulebetændelse.
“Vi er hjemme i Danmark. Mine muligheder for at blive behandlet i Caribien slap op, og i samråd med en bihuleekspert og vores forsikring, er det blevet besluttet at jeg skal opereres her hjemme, for det er ikke længere holdbart at gå rundt og være syg. Vores rejse har taget en noget uventet drejning, men eventyret er ikke slut, vi er bare taget på “ferie” i Danmark,” lød det dengang fra Emil Midé Erichsen i et opslag på Instagram.
Men nu er eventyret slut – for denne gang – og hverdagen venter hjemme i Danmark.
Det skriver Emil i et opslag på Instagram.
“Vi kommer hjem. Det er halvandet år siden, at vi sejlede fra Danmark og nu er det tid til at vende snuden hjemad for en stund. Lige nu ligger vi på Bonaire, og om et par uger sejler vi til Curaçao, hvor vi tager Havana på land, rigger af og siger på gensyn til vores flydende hjem. Det er både vemodigt og spændende – lige præcis som et stort skifte har det med at være,” skriver Emil.
Derfor bliver Havana liggende
En følger spørger i kommentarfeltet om Havana ikke skal med hjem, og her svarer Emil, at Havana bliver liggende for nu. Håbet er, at der findes tid og penge til at Havana senere enten kan sejles hjem eller videre på nye eventyr.
Der venter en markant kontrast for familien, når de lander i Danmark. Det sætter Emil også selv ord på:
“Vi lander i årets mørkeste tid, og kan vel dårligt byde os selv en større kontrast. Men vi glæder os til at lune os sammen med vores familier og efter nytår sætte gang i livet og hverdagen i Danmark, som vi også har savnet,” lyder det.
Emil beskriver også, at præcis hvordan hverdagen og arbejdslivet kommer til at se ud, ved de ikke endnu. Dog er det allerede helt sikkert, at Emil skal rundt i Danmark med en ny serie foredrag.
Du kan se hele opslaget fra Emil herunder:
Kendte
Nedtur for Anders Bircow: Plukket af svindler
Den kendte skuespiller og komiker Anders Bircow er en af de mange, der er blevet snydt af svindleren Christian Hansen og hans fiktive spilleklub Optimizer.
Klubben, der blev præsenteret som en lukrativ investeringsmulighed, viste sig at være en pyramidesvindel, der efterlod næsten 900 mennesker med store økonomiske tab.
Christian Hansen, tidligere kendt som Christian Machholdt Østergaard, blev i går dømt ved Retten i Lyngby til fem år og seks måneders fængsel. Svindlen omfattede hele 390 millioner kroner, som blev narret fra 875 personer. Ifølge Ritzau blev mere end 900 millioner kroner kørt gennem hans pyramideforretning, som efterlod et samlet tab på 400 millioner kroner.
Det skriver SE & HØR.
Svindlerens koncept bag Optimizer var angiveligt at bruge investorernes penge til at spille på udfaldet af fodbold- og tenniskampe. Men i stedet for at skabe overskud brugte Hansen store dele af midlerne på sig selv, blandt andet til luksuriøse ejendomme og biler. For at holde svindlen kørende blev gamle investorer betalt med midler fra nye, et klassisk træk i pyramidespil.
Har ingen personlig relation
Anders Bircow, kendt fra komikergruppen Linie 3, var blandt dem, der satte penge i Optimizer. Han fortæller, at han over en periode på to år havde investeret samlet 100.000 kroner og endte med et tab på 56.000 kroner.
“Jeg har haft investering i et par år… Først 25.000 og øgede det sidste år til 100.000 kr. Har løbende tjent godt på det,” skriver den 72-årige Bircow i en SMS til SE og HØR.
Bircow understreger dog, at han ikke har haft nogen personlig relation til Christian Hansen.
Svindlen, som nu er afsluttet i retten, regnes blandt de største økonomiske kriminalitetssager i Danmarkshistorien. Selvom Hansen har tilstået, har sagen haft alvorlige konsekvenser for de mange ofre, der nu står tilbage med økonomiske tab og mistet tillid.
Ifølge retsdokumenterne fik Hansen en forholdsvis mild straf, hvilket skyldes hans tilståelse. For de næsten 900 ofre, der har mistet deres penge, er dommen dog næppe en trøst.
Denne sag står som en advarsel mod blind tillid til investeringsmuligheder, der lover hurtige og høje afkast.
Kendte
Hanne Boel deler glædeligt nyt: Familiedrøm bliver til virkelighed
Hanne Boel har taget et nyt skridt.
Sangerinden Hanne Boel har taget et stort skridt i livet og er sammen med sin familie rykket tættere på København.
Det skriver SE & NU.
Nye rammer
Efter at have boet i Frederiksværk i mange år, er den 67-årige musiklegende flyttet til en idyllisk landejendom i Ganløse Mørke, Nordsjælland.
Her skal hun dele hjemmet med sin mand Søren Hasager, sønnen Frederik og svigerdatteren Kristina.
Den historiske ejendom fra 1877, som familien overtog den 1. december, byder på et rummeligt hus på 202 kvadratmeter og en grund på over en hektar.
Med så meget plads åbner der sig nye muligheder for fritidsprojekter, herunder måske endda hestehold, som ejendommen giver rig mulighed for.
Familien har købt ejendommen for 6.050.000 kroner, en pris, der overstiger den oprindelige udbudspris på 5.095.000 kroner.
Dette indikerer, at der har været konkurrence om den attraktive bolig, som Hanne Boel og familien nu kan kalde deres hjem. Ejerforholdet er fordelt ligeligt mellem Hanne, Søren, Frederik og Kristina, som hver især ejer en fjerdedel af huset.
Flytningen til Ganløse markerer et nyt kapitel for Hanne Boel, der nu balancerer mellem et liv tættere på hovedstaden og samtidig roen i det naturskønne Nordsjælland.
Det er en beslutning, der både giver mulighed for familieforøgelse og styrker båndet mellem generationerne, som nu deler en fælles bolig og hverdag.
Med denne landejendom skaber familien et hjem, hvor der er plads til at leve og drømme stort, og det bliver spændende at se, hvordan dette nye kapitel vil udfolde sig for den ikoniske sangerinde og hendes familie.
Kendte
Flere har bemærket det, nu sætter Sofie Linde ord på: Derfor er børnene ikke med
Flere har bemærket det, og nu sætter hun ord på.
TV-værten Sofie Linde har altid været åben omkring sit familieliv, og hendes døtre Trine og Søs har tidligere været en del af rampelyset – både på Instagram og i TV 2-programmet ‘Linde på Langeland’.
Men det seneste års tid er billederne og optagelserne af de to piger forsvundet.
Nu fortæller Sofie Linde, hvorfor hun har valgt at holde sine børn ude af offentligheden.
Det skriver BILLED-BLADET.
Til et pressemøde for hendes nye projekt ‘LOL: Den der ler sidst’ afslørede hun, at beslutningen bunder i behovet for at beskytte familien mod den hårde tone på sociale medier.
“Der er så mange skøre mennesker for tiden, og jeg orker det bare ikke. Jeg har ikke noget teflon tilbage. Jeg skal bare have ro på,” fortalte Sofie Linde ærligt til BILLED-BLADET.
Den populære tv-vært, der er mor til Trine på seks og Søs på tre, har gennem årene modtaget mange negative kommentarer online. Det har sat sine spor, og nu sætter hun grænser for at beskytte både sig selv og sine børn.
“Jeg har truffet en beslutning om, at nu kan jeg ikke klare det fis mere. Nu må jeg bare passe på mig selv og min familie,” forklarede hun.
I den nyeste sæson af ‘Linde på Langeland’ er døtrene derfor ikke længere med.
Ifølge Sofie og hendes mand, Joakim Ingversen, bliver pigerne i stedet passet af deres farmor, mens forældrene arbejder på programmet.
Linde understreger, at hun vil undgå at blive fanget i en paranoia om andres meninger og i stedet fokusere på sin egen og familiens trivsel.
“Det har været sundt for mig at prøve at lave projekter uden at skulle bekymre mig om grimme beskeder om aftenen. Man skal jo passe på sig selv,” siger hun med et fast blik mod fremtiden.
Sofie Lindes beslutning er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at prioritere sin mentale sundhed i en tid, hvor digitale platforme ofte bringer både ros og kritik.
Kendte
‘Årgang 0’-stjerne om kronprins Christian: “Så bliver man da lidt stolt”
Nu sætter hun ord på.
Når kronprins Christian til februar indleder sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, bliver han nabo til en af Danmarks mest kendte TV-profiler, Stephanie Siguenza fra TV 2’s “Årgang 0.”
Og selvom Stephanie indrømmer, at hun ikke er den største royalist, er der alligevel en vis stolthed at spore.
Det skriver BILLED-BLADET.
Under weekendens Reality Julefrokost fortalte Stephanie til SE og HØR, at kronprinsens valg af Slagelse som værnepligtsby gør hende glad:
“Vores kaserne derude er så god, at selv de royale kan komme derhen. Så bliver man da lidt stolt af sin by,” sagde hun med et smil.
Selvom Stephanie måske ikke er imponeret over det royale aspekt, kan hun ikke lade være med at glæde sig over den opmærksomhed, Slagelse får. Byen, der ofte lever lidt i skyggen af de større sjællandske byer, kan nu bryste sig af en kommende konge i uniform.
Kronprins Christian afslørede sin plan for det kommende år i et opslag på Kongehusets Instagram-profil.
Efter tre måneder i Østafrika ser han frem til at vende hjem til jul og derefter begynde sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i februar.
Stephanie, der selv har boet i Slagelse i mange år, lægger ikke skjul på, at hun er stolt af sin hjemby. Om hun dog kommer til at møde kronprinsen, er en anden sag. Hun jokede med, at det nok ville få hende til at rødme, hvis hun skulle støde på ham i byens gader.
Med kronprinsens ankomst til Slagelse bliver der utvivlsomt endnu mere fokus på byen i 2024 – og måske får Stephanie en kongelig nabo, hun kan være lidt stolt af.
-
De kongelige3 uger siden
Kilde afslører: Meghan forsøger desperat at forhindre det
-
De kongelige3 uger siden
Dronning Camilla kæmpede med tårerne: Disse ord fra Charles ramte hårdt
-
Musik3 uger siden
Thomas Helmig med vigtigt opråb til danskerne: Tro ikke på det
-
De kongelige2 uger siden
Skilsmisserygter florerer: Nu bryder Harry og Meghan tavsheden
-
De kongelige3 uger siden
Frederik og Mary vækker opsigt i udlandet: Er på forsiden alle steder
-
De kongelige3 uger siden
Kongehuset udsender vigtig meddelelse: Nu er det slut
-
Kendte2 uger siden
Kommer bag på mange: Så meget har Linse Kessler at leve for om dagen
-
Kendte2 uger siden
Dårligt nyt til Søren Østergaard: Har fået første advarsel
-
De kongelige3 uger siden
Dronning Mary deler nyt billede: Dette fanger straks alles opmærksomhed
-
De kongelige3 uger siden
Afslører: Bag paladsets lukkede døre er kong Charles en helt anden
-
Sport2 uger siden
Kasper Hjulmand trak sig tilbage: Nu deler han nyt
-
Kendte2 uger siden
Babylykke hos Janni Ree: Røber stor nyhed
-
Sport2 uger siden
Blev kendt som Mie fra ‘Far til fire’: Sådan har du aldrig set hende før
-
De kongelige2 uger siden
Svær tid for prins Harry: Ikke inviteret til jul
-
Film / TV1 uge siden
Timm Vladimir deler helt privat billede: Her er hans nye kærlighed