Følg os her

Kendte

10 år efter bruddet: Nu raser Brad Pitt mod Angelina

Brad Pitt er rasende!

Udgivet

d.

Foto: Andrea Raffin/ Shutterstock.com

Selvom det er over et årti siden, at et af Hollywoods absolut største stjernepar gik fra hinanden, er freden langt fra sænket sig. Nu beskyldes Angelina Jolie for at tilbageholde centrale beviser i kampen om et sydfransk vinslot.

Eventyret startede ellers romantisk, da Brad Pitt og Angelina Jolie forelskede sig under indspilningerne til filmen 'Mr. & Mrs. Smith' i 2005. I de følgende 11 år var de verdenskendt under kælenavnet 'Brangelina', og i 2008 investerede de i det sydfranske Château Miraval i Correns. Det var også her, parret sagde ja til hinanden ved et stort bryllup i august 2014.

I 2016 brast kærligheden dog, og parret blev separeret. Men selv nu, mere end ti år efter bruddet, kaster boopgørelsen mørke skygger, og særligt slottet, som de ejede sammen frem til 2021, er blevet en regulær kampplads.

Ifølge nyhedsbureauet Ritzau, der citerer udenlandske medier som USA Today, har Brad Pitt netop rettet en skarp anklage mod sin ekskone i forbindelse med den igangværende retssag.

Sådan skriver Newsner.

LÆS OGSÅ  Knust Brad Pitt: 'Angelina vender børnene mod mig'

Er sket uden godkendelse

Kernen i den aktuelle konflikt er, at Angelina Jolie valgte at afhænde sin andel af den franske vingård til et investeringsselskab. En manøvre, der ifølge Brad Pitt skete helt uden hans viden eller godkendelse. Fra Jolies side lyder forsvaret, at salget udelukkende var et forsøg på at kappe de økonomiske bånd til sin tidligere ægtemand og opnå selvstændighed.

I den forbindelse har skuespillerinden tidligere argumenteret for, at separationen i 2016 betød, at hun var nødt til at sætte sin karriere på standby, hvilket kostede hende en betragtelig mængde indkomst i de efterfølgende år.

For at bevise denne påstand har Brad Pitts advokathold krævet fuld indsigt i hendes skatte- og indtægtsforhold fra 2017 til 2021. Det er her, filmen knækker for parterne. Jolie nægter nemlig at udlevere nogen form for økonomiske dokumenter for perioden fra 2017 til 2019.

I retsdokumenter, som USA Today har fået indblik i, slås det fast, at afvisningen bunder i, at Jolies motiv for salget handlede om frigørelse og ikke pengemangel:

"Jolie har aldrig påstået, at hun var i økonomiske vanskeligheder – hendes påstande er tydelige omkring, at hun forsøgte at adskille sit økonomiske liv fra sin eksægtefælle, hun blev skilt fra," forklarer advokaterne til USA Today.

Uanset hvem der har ret, kommer der til at gå lang tid, før der sættes et endeligt punktum i den bitre skilsmissesag. Den egentlige retssag er nemlig først berammet til at starte i august 2027.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce