Kendte
Afslører tallene: Filippa Coster-Waldaus løn vil formentligt overraske dig
Der er store ting på vej i karrieren for 25-årige Filippa Coster-Waldau, som snart får sit internationale gennembrud i Netflix’ nye udgave af “Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Alligevel er det endnu ikke de millionhonorarer, der præger hendes regnskaber.
Datteren af Hollywood-stjernen Nikolaj Coster-Waldau har netop offentliggjort tallene for sit firma, Fips ApS – og her kan man se, at livet som spirende skuespiller ikke er helt så glamourøst, som man kunne tro. For selv om en hovedrolle på Netflix venter lige rundt om hjørnet, er indtægterne stadig til at overskue.
Det skrev SE & HØR tidligere i år.
I regnskabsåret fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025 har Filippa tjent 217.725 kroner gennem sit selskab. Ud af det har hun udbetalt sig selv en månedsløn på godt 16.000 kroner – i alt 202.376 kroner for året. Når alle udgifter og skat er betalt, står firmaet tilbage med et beskedent overskud på 8.427 kroner.
Et markant fald
Det er et markant fald fra året forinden, hvor bundlinjen lød på hele 151.967 kroner. Men med en international hovedrolle i vente kan de beskedne tal meget vel være et overstået kapitel.
Filippa har tidligere haft roller i blandt andet DR’s ungdomsserie “Salsa”, hvor hun spillede sammen med sin lillesøster Safina. Men rollen som Smilla kan blive det store gennembrud, der sender hendes honorarer op i en helt ny liga – præcis som farens karriere gjorde det, da han tog springet til Hollywood.
For nu tager Filippa det roligt og arbejder videre – og næste års regnskab kan meget vel blive det, der for alvor ændrer spillet for den unge stjerne på vej frem.

