Kendte
Anders Fogh gør det ikke engang for hustruen Anne-Mette: De kan glemme det

Selvom hans hustru blev landskendt på dansegulvet, er Anders Fogh ikke fristet af rampelyset.
TV 2 må kigge langt efter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvis de går og drømmer om at få ham med i det populære progam.
Sådan skriver B.T.
Selvom hans hustru, Anne-Mette Rasmussen, havde stor succes, da hun i 2008 snurrede rundt på dansegulvet og dansede sig til en flot fjerdeplads med Thomas Evers Poulsen, så skal man ikke forvente, at hendes mand følger trop.
Dengang blev Anne-Mette nærmest genfødt i offentligheden. Medierne døbte hende 'fru fræk', og hun valgte at forlade sit job som pædagog for i stedet at blive både foredragsholder og brevkasseredaktør. Kort sagt: 'Vild med dans' blev et vendepunkt.
For nylig var Anne-Mette og Anders Fogh Rasmussen blandt gæsterne, da Thomas Evers Poulsen blev gift med sin mand, Sæþór Kristínsson. Her stødte parret på Billed-Bladet, der benyttede lejligheden til at spørge den tidligere statsminister, om han kunne finde på at trække i danseskoene, hvis muligheden en dag skulle byde sig.
Men svaret fra Anders Fogh var kort og kontant:
"Nej, det skal jeg ikke."
Han forklarede, at han har rigeligt at se til med sin rådgivervirksomhed, og at tiden slet ikke er til at deltage i det populære danseprogram.
Dermed lukker og slukker Anders Fogh enhver spekulation om et potentielt danseeventyr – i hvert fald for nu. TV 2 har endnu ikke meldt ud, om 'Vild med dans' vender tilbage til efteråret, men én ting er sikkert: Den tidligere statsminister kommer ikke til at være en del af det.