Kendte
Andreas Odbjerg kæmpede i årevis: Brød sammen da det endelig skete

Nu fortæller Andreas Odbjerg om den seje kamp.
Han er kendt for sine ørehængende hits og stærke tekster, men bag den musikalske succes har Andreas Odbjerg i årevis kæmpet med en tung byrde. Nu fortæller han, hvordan hans gennembrudshit ikke bare ændrede hans karriere – men også reddede ham fra en massiv skattegæld.
I DR-podcasten ‘Hvem er Andreas Odbjerg” afslører Andreas Odbjerg, at han i hele 13 år har slæbt rundt på en gæld til staten. Det var først, da hans sang “I morgen er der også en dag” stormede op ad hitlisterne, at han endelig kunne lukke det kapitel i sit liv.
Da en pludselig udbetaling på 150.000 kroner tikkede ind på hans konto, tøvede han ikke ét sekund. Hele beløbet blev straks overført til gældsstyrelsen, hvilket gjorde ham gældfri for første gang i sit voksne liv. Selvom kontoen nu var tom, følte han sig rigere end nogensinde før.
Brød helt sammen
“Jeg bryder fuldstændig sammen. Stortuder. Men råber af glæde, altså jeg løber sejrsrunder inde i lejligheden, ringer til Sabrina og… jeg er i fucking nul, jeg har haft den der gæld hængende over mig, siden jeg var 19 år gammel, og er på det her tidspunkt 32. Så jeg har været i dyb, dyb gæld til staten i så mange år,” fortæller Andreas Odbjerg.
For Andreas Odbjerg var det ikke bare en økonomisk lettelse – det var en milepæl, der skulle fejres. Han beskriver den ekstreme lykkefølelse, som fulgte, da han pludselig ikke længere skyldte nogen noget.
“Jeg tager til fest, og jeg er så høj, som om jeg har sniffet verdens største bane kokain og amfetamin og koffein, altså sådan: jeg er så lykkelig og så høj på at være i nul, at jeg nærmest ikke sover i 48 timer. Det er et af de lykkeligste øjeblikke i hele mit liv. Fordi det var bare indbegrebet af frihed, at ingen kunne komme og tage mine penge. Alt derfra pegede fremad,” fortæller han i podcasten.