Kendte
Bemærk detaljen: Derfor kører Vingegaard med specialdesignet hjelm

Se den i artiklen.
Når Jonas Vingegaard søndag stiller til start i Paris-Nice, bliver det med et nyt og iøjnefaldende element på udstyret.
Den danske cykelstjerne skal nemlig bære en specialdesignet hjelm resten af sæsonen – et resultat af det forlængede samarbejde mellem hans hold, Team Visma | Lease a Bike, og den danske byggemateriale-leverandør Bygma.
Et stærkt dansk partnerskab
Bygma har været en del af Vingegaards hold siden maj sidste år, og nu tager parterne samarbejdet til næste niveau. Den nye aftale betyder, at Tour de France-vinderen får en hjelm, der bærer Bygmas farver og logo.
Det er en stor ære at have Bygma som både personlig- og holdpartner. Deres støtte betyder meget for mig, og jeg er begejstret for det unikke samarbejde, siger Jonas Vingegaard i en pressemeddelelse.
Ifølge Vingegaard er hjelmen mere end blot et visuelt udtryk – den repræsenterer de fælles værdier, han deler med virksomheden.
En særlig hæder til Vingegaard
Med sin nye hjelm bliver Vingegaard kun den anden rytter på storholdet, der får en personlig hjelm. Tidligere har belgiske Wout van Aert fået sin egen karakteristiske hjelm gennem et samarbejde med Red Bull.
Administrerende direktør i Bygma, Michael Madsen, er stolt over at fortsætte opbakningen til Danmarks største cykelnavn.
“At vi som 100 procent danskejet virksomhed kan pryde Jonas’ hjelm med vores farver og logo, er en ekstra dimension, der skaber synlighed for både Jonas og os”, udtaler han.
Hjelmen får sin løbsdebut på søndagens første etape af Paris-Nice, hvor cykelfans kan opleve den nye signaturhjelm i aktion.
Se den i videoen nedenfor: