Kendte
Bodil Jørgensen til danskerne: "Det må vi simpelthen stoppe med"

Skuespiller Bodil Jørgensen er kendt for sin skarpe humor og jordnære væremåde, men nu bruger hun sin stemme til at tage et opgør med den kultur, hun mener fylder alt for meget i dagens Danmark – krænkelsesparatheden.
I sin nye bog "Bette Bodil – ortopædsko og ostefletninger" inviterer hun læserne med tilbage til 1970’ernes Jylland, hvor hendes egen barndom var præget af enkelhed, fællesskab og humor.
Da hun i et interview med magasinet Liebhaverboligen blev spurgt om forskellene mellem dengang og nu, lagde hun ikke skjul på, at hun synes, danskerne i dag er blevet for sarte.
'Der er vigtigere ting'
"Den der krænkelsesparathed, der findes i verden, hvor vi har så meget brug for at definere skarpt, hvem vi er, og hvilken gruppe vi tilhører. Det må vi simpelthen stoppe med. Der er meget større og vigtigere kampe, som skal kæmpes, end de der småtterier. Vi må kunne grine af os selv, ellers udånder vi simpelthen," siger Bodil Jørgensen.
Hun husker tilbage på 70’ernes Danmark, hvor man kun havde få tv-kanaler, og alle delte de samme referencer fra tv og kultur. Det skabte et helt andet fællesskab end i dag, hvor alt er opdelt og specialiseret. For hende er humor og evnen til at kunne grine af sig selv en af de vigtigste værdier, hun ønsker at bevare.
Med bogen ønsker Bodil ikke blot at fortælle sin egen historie, men også at minde danskerne om, at verden ikke falder fra hinanden, bare fordi nogen tager pis på os. Tværtimod mener hun, at det er en del af det at være menneske – og dansker.