Følg os her

Kendte

Charlotte Bøving afslører: Ramt af sjælden lidelse

Udgivet

d.

Charlotte Bøving
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Hun har allerede været igennem mere end de fleste, men nu må tv-lægen Charlotte Bøving endnu en gang sande, at helbredet ikke giver hende fred.

Den populære læge, som danskerne kender fra tv-skærmen og programmer som Øen VIP, fortæller nu, at hun er blevet diagnosticeret med en sjælden sygdom – oven i alt det andet, hun tidligere har kæmpet med.

LÆS OGSÅ  Voldsomt uheld: Charlotte Bøving kan blive mærket for livet

Det skriver Ekstra Bladet.

Charlotte Bøving har flere gange stået ansigt til ansigt med alvorlig sygdom. Tilbage i 2016 begyndte det hele med voldsomme mavesmerter. Først troede lægerne, at det var tarmslyng – men diagnosen viste sig at være langt værre: en kræftknude i maven, og endda uhelbredelig.

Siden har helbredet været en tilbagevendende udfordring. Under optagelserne til Øen VIP i 2023 måtte hun akut evakueres på grund af tarmslyng, og sidste år kom endnu et hårdt slag, da hun fik besked om, at kræften igen var i udbrud.

En sjælden lidelse

Nu har den 55-årige læge altså fået endnu en diagnose – denne gang en sjælden lidelse, som hun selv beskriver til Ekstra Bladet:

"Jeg er ved at komme mig igen, men jeg har en arm, der virkelig driller rigtig meget. Jeg har fået det, der hedder refleksdystrofi. Det betyder, at mit eget immunforsvar har angrebet min egen nerve og min egen arm. Jeg har en arm, der er cirka en tredjedel mindre end den anden, og jeg kan ikke rotere min arm, så det gør det lidt svært at udføre mit arbejde hver dag."

Ifølge Charlotte sker den alvorlige reaktion kun i omkring ét ud af 4000 tilfælde ved operationer.

Som om det ikke var nok, har tv-lægen også fået tre brud i sin fod, hvilket har gjort hendes situation endnu mere udfordrende.

Trods de mange helbredsmæssige kampe er Charlotte Bøving dog ikke typen, der giver op. Hun er allerede i gang med at tilpasse sig den nye virkelighed og kæmper videre, selvom dagligdagen nu er blevet langt mere besværlig.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce