Følg os her

Kendte

Christian Degn deler sin kærlighedshistorie: Da han modtog beskeden, var han ikke i tvivl

Udgivet

d.

Kendte Året Der Gak 2024
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Christian Degn sætter nu ord på hvad han faldt for ved Trine, som han i dag er gift med og har har to børn med.

Tv-værten Christian Degn har i dag både kærligheden og familielivet i fuldt flor – men det hele begyndte faktisk med en besked på Instagram.

LÆS OGSÅ  Han er ikke i tvivl: Gene Hackman blev myrdet

Det er snart fire år siden, at Christian Degn, kendt fra en række populære tv-programmer, mødte Trine Johst Vammen – en kvinde, han slet ikke kunne stå for.

Faktisk tog det fart allerede fra første møde.

En veninde havde opfordret Trine til at skrive til ham, og da beskeden tikkede ind, vidste Christian med det samme, at han måtte møde hende.

Den første date

Den første date udviklede sig hurtigt til en tre dage lang kærlighedsweekend – og siden da har de to hængt sammen som ærtehalm.

– Vi klikker bare helt vildt godt, og ud over at vi begge er udadvendte og vilde med livet, så er vi også meget ærlige over for hinanden og er kæmpe pleasere, begge to, har Christian tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Han lægger heller ikke skjul på, hvad det var, der gjorde Trine helt speciel for ham:

"Ikke alene er hun gudesmuk, hun er også fuld af god energi og initiativ og er nysgerrig på livet på alle måder."

Parret deler ikke bare en stærk kemi og livsglæde – de har også stiftet familie.

I juni 2022 kom deres første søn, Vagn, til verden, og i februar 2025 blev familien beriget med endnu en lille dreng. Navnet på familiens nyeste medlem har de dog endnu ikke delt med offentligheden.

Selvom mødet med Trine var lidt af et tilfælde, har det vist sig at være en lykkelig en af slagsen – og Christian Degn lægger nu smilende ord på den kærlighedshistorie, der har ændret hans liv.

Se det søde familiebillede efter parrets andet barn er kommet til verden:

Annonce