Kendte
Tårerne triller: Christian Degn og Trine i sorg
Det er en hård tid hos Christian Degn og Trine Johst Vammen, som netop har mistet en helt særlig person.
I sommeren 2022 kom Christian Degn og Trines søn til verden.
Han har fået navnet Vagn, og det er der en helt særlig årsag til.
Han er nemlig opkaldt efter sin oldefar.
På Instagram skrev Christian Degn dengang, hvorfor at Vagn blev opkaldt efter netop sin oldefar.
Her beskriver han oldefar Vagn, og hvor meget han har betydet for Trine, hvis liv han har haft en stor rolle i.
“Vagn er bare sådan en ven, man gerne vil ha’,” lød det i opslaget fra Christian Degn dengang.
Men nu er der trist nyt.
Oldefar Vagn er gået bort. Det deler Trine i et opslag på Instagram.
“I dag er en dag, hvor tårerne bliver ved med at trille. Min kære bedstefar gik blot i nat,” skriver Trine i opslaget, som hun postede søndag.
“Han var en fantastisk mand og et stort forbillede for mig. Han lærte mig at elske whisky. Og sammen rejste vi ud i verden for at smage de gyldne dråber. Han lærte mig at gå på jagt. Han var der, da jeg skød mit første rådyr, og for tre uger siden var vi på hans sidste bukkejagt sammen med udsigt over de enge, han i årtier har dyrket, der hvor han skabte et liv og en familie sammen med sin hustru Tove,” lyder det fra Trine, som fortsætter:
“Med en tårer på kinden vil jeg nu mindes alle de øjeblikke, vi har haft sammen. Jeg vil kigge på min søn, og være stolt over at have opkaldt han efter så dejligt et menneske.”
Herunder kan du se hele Trines opslag. Vi på redaktionen sender varme tanker til familien.